Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

tid, hvor Atmesphærens diffuse Lys38 er forhindrende ved den mangesidige Reflexion, har vakt allehaande Tvivl. Som optisk Problem interesserede det paa det mest levende den Videnstaben saa tidligt berøvede Bessel. I hans lange Brev- verling med mig kom han ofte tilbage dertil, og bekjendte, at han ikke formaaede at finde nogen ham ganske tilfretsstillende Forklaring herover. Jeg tor regne paa mine Læseres Tak, naar jeg i en Anmærknings indskyder Aragos Anskuelser desangaaende, saaledes som de findes t et af de mange Ma- nuskripter, jeg havde Tilladelse til at benytte under mine hyppige Ophold i Paris. Efter min mangeaarige Vens starpsindige Forklaring letter stærke Forstørrelser Firstjerner- nes Finden og Erkjenden, fordi de uden mærkeligt at udvide deres Billede, tilføre Pupillen cn forøget Mængde intensivt Lys, men virke derimod efter en anden Lov paa det Luft- rum, hvorfra Firstjernebilledet fremhæver sig. Idet Kikkerten saa at sige fjerner de belyste Dele af Luften, som omfatter Ob- jectet, formorker den Campus og formindffer Intensiteten af dennes Belysning. Men vi see ikkun formedelst Lysforstjel- len imellem F irstjern en og Lu ft marken, d. v. s. den Deel af Himlen i Campus, hvorpaa Stjernen sees projiceret. Ganske anderledes, end FirstjernebilledetS enkelte Straale, for- holder sig Planetskiverne. Disse tabe i den forstorreude Kikkert ved Dilatation af deres Lys-Intensitet paa samme Maade som Luftmarken (l’aire aérienne). Fremdeles maa bringes i Erindring, at stærke Forstørrelser foroge saavel Firstjeruens som Plauetbilledets tilsyneladende Bevægelses- Hastighed. Denne Omstændighed kan ved Instrumenter, som ikke ved et Nhrværk parallactisk folge Hiinmelbevcegelsen, leite Gjenstandeues Erkjenden om Dagen. Attdr.e og atter andre Punkter paa Nethinden blive afficerede. Meget svage Skyg-