Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

65 ger, bemærker Arago paa andet Sted, blive forst synlige, naar man kan give dem en Bevægelse. Under den reue Tropehimmel, i den torreste Aarstid, har jeg ofte med den svage Forstørrelse af 95 Gange i en Dollands Kikkert kunnet finde den blege Jupitersskive, naar Solen allerede havde hævet sig 15° til 18° over Horizonten. Lys- svagheden af Jupiter og Saturn, feet om Dagen i den store Berliner Refractor, og da contrasterende med det ligeledes reflec- terede Sollys fra de nærmere Planeter, Venus og Merkur, har ofte øverrasket Dr. Galle. Jupiters-Occultationer ere med stærke Kikkerter Undertiden blevne observerede om Dagen (af Flaugergues 1792, af Struve 1820). Argelander faae (den 7oe Dec. 1849) i en 5 Fods Fraunhofer, et Qvarteer efter Solens Opgang, t Bonn, meget tydeligt 3 Iupitersdraban- ter. Den 4de kunde han ikke blive »aer. Endnu senere saae Assistenten, Herr Schmidt, i Heliometrets 8 Fods Kikkert samtlige Drabanters, ogsaa den 4des, Udtrædelse af den morke Maanerand. Bestemmelsen af Grcendserne for smaa Stjerners teleskopiske Synlighed om Dagen, Under forffjellige Klimater og paa forffjellige Holder over Havfladen, har sam- tidig optisk og meteorologist Interesse. Til de mærkværdige, og angaaeude deres Aarsager meget omtvistede, Mcenomener, i det naturlige saavel som teleskopiske Seen, horer Stjernernes natlige Funkl en (Scintillation). To Phænomener ere efter Aragos Undersøgelser40 væsen tli- Sen at adskille i Scintillationen: 1) Forandringen i Lysstyrken, isende sig som pludselig Aftagen indtil Forsvinden og der- paa folgeride Gjettopluen; 2) Forandringen i Farven. Begge Forandringer ere t Virkelighedett endnu større end de fore- komme det blotte £)je; thi naar enkelte Punkter paa Nethin- den eengang ere afficerede, saa bevare de det modtagne Lys A. v. Humboldt, Kosmos. 111. t