Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
indtryk: saa at Stjelnens Forsvinden, dens Fordunkling, saa-
vel som dens Farveforandring ikke vil med Bevidsthed kunne
foles i den hele, fulde Udstrækning. Mere paafaldende
viser Stjerne-Scintillationens Phcenomen sig i Kikkerten,
naar man ryster samme. Paa denne Maade blive da andre
og atter andre Punkter af Nethinden afficerede; der vise sig
farvede, ofte afbrudte Kredse. I en Atmosphcere, som er sam-
mensat af stedse verlende Lag af forstjellig Temperatur, Fug-
tighed øg Tæthed, forklarer Jnterferentsens Princip,
hvorledes Stjernen efter en øjeblikkelig farvet Opluen lige-
saa ojeblikkcligen kan forsvinde eller pludseligen forduuk-
les. Undulations-Theorien lærer i Almindelighed, at to Lys-
straaler (to Bolgesystemer), udgaaende fra een Lyskilde (eet
Nystelsesmidtpunkt), ved Vejenes Ulighed tilintetgiore hinanden;
at Lyset af den ene Straale fejet til Lyset af den anden,
fremkalder Morke. Naar det ene Bolgesystems Netarderen
mod det andet udgjor et ulige Antal halve Undulatio-
ner, saa stræbe begge Bolgesystemer paa samme Tid at med-
dele det samme Wcher- Molecul lige, men modsatte Hastighe-
der: saa at Virkningen af deres Forening er SEcher-Mole-
culets Hvile, altsaa er Morke. I visse Tilfælde spiller Bryd-
ningen af de forstjellige Luftlag, som Lysstraalen passerer, mere
end Vejens forstjellige Længde, Hovedrollen ved Phænomenet.41
Graden af Scintilla!ionen er selv blandt Firstjernerne
paafaldende forstjellig; ikke blot afhængig af deres horizon-
tale Hvide og apparente Størrelse, men, som det synes, ogsaa
af deres egen Lysproces's Natur. Nogle, f. Er. Vega, zit-
tre mindre end Arktur og Procyon. Jkke-Scintillationen ved
Planeter med større Skiver maa tilstrives den Compensation
og udjævnende Farveblanding, som Skivens enkelte Punkter
frembringe. Skiven er at betragte som et Aggregat af Stjer-