Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

66 indtryk: saa at Stjelnens Forsvinden, dens Fordunkling, saa- vel som dens Farveforandring ikke vil med Bevidsthed kunne foles i den hele, fulde Udstrækning. Mere paafaldende viser Stjerne-Scintillationens Phcenomen sig i Kikkerten, naar man ryster samme. Paa denne Maade blive da andre og atter andre Punkter af Nethinden afficerede; der vise sig farvede, ofte afbrudte Kredse. I en Atmosphcere, som er sam- mensat af stedse verlende Lag af forstjellig Temperatur, Fug- tighed øg Tæthed, forklarer Jnterferentsens Princip, hvorledes Stjernen efter en øjeblikkelig farvet Opluen lige- saa ojeblikkcligen kan forsvinde eller pludseligen forduuk- les. Undulations-Theorien lærer i Almindelighed, at to Lys- straaler (to Bolgesystemer), udgaaende fra een Lyskilde (eet Nystelsesmidtpunkt), ved Vejenes Ulighed tilintetgiore hinanden; at Lyset af den ene Straale fejet til Lyset af den anden, fremkalder Morke. Naar det ene Bolgesystems Netarderen mod det andet udgjor et ulige Antal halve Undulatio- ner, saa stræbe begge Bolgesystemer paa samme Tid at med- dele det samme Wcher- Molecul lige, men modsatte Hastighe- der: saa at Virkningen af deres Forening er SEcher-Mole- culets Hvile, altsaa er Morke. I visse Tilfælde spiller Bryd- ningen af de forstjellige Luftlag, som Lysstraalen passerer, mere end Vejens forstjellige Længde, Hovedrollen ved Phænomenet.41 Graden af Scintilla!ionen er selv blandt Firstjernerne paafaldende forstjellig; ikke blot afhængig af deres horizon- tale Hvide og apparente Størrelse, men, som det synes, ogsaa af deres egen Lysproces's Natur. Nogle, f. Er. Vega, zit- tre mindre end Arktur og Procyon. Jkke-Scintillationen ved Planeter med større Skiver maa tilstrives den Compensation og udjævnende Farveblanding, som Skivens enkelte Punkter frembringe. Skiven er at betragte som et Aggregat af Stjer-