Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

68 vistnok forhindrede Optikens daværende Tilstand den af denne Videnskab saa hoit fortjente Astronom fra at hæve sig over den sædvanlige Idee om bevægede Dunster.^ Ogsaa med Hensyn til de nyfremkomne Stjerner, som de chinesiske An- naler efter Ma-tuan-lins store Samling omtale, nævnes un- dertiden meget stærk Funkten. Mellem Vendekredsene og nær disse giver, ved en eens- formigere Blanding af Luftlagene, den her stedfindende store Ringhed eller endog Ikke-Tilstcedevcerelsen af Scintillation i en Hoide af 12 til 15 Grader over Horizonten, Himmel- hvælvingen en ejendommelig Charakteer as Rolighed og mildt Lys. I flere af mine Skildringer af Tropeverdenen har jeg omtalt denne Charakteer, som ei heller tidligere er Undgaaet La Condamittes og BougUers Jagttagelsesaand i de peruan- fke Sletter, ligesaalidet som ©arcui45 i Arabien, Indien samt ved den persiske Havbugts Kyster (ved Bender Abassi). Da Beskuelsen af Stjernehimlen paa de Aarstider, da Tropenætterne uafbrudt ere klare og aldeles skyfrie, for mig havde noget besynderligt Tiltrækkende, har jeg gjort mig Umage for i mine Dagboger stedse at optegne de Holder over Horizonten, i hvilke Stjernernes Funklen ved forstjellig Hy- grometertilstand ophorte. Cumana og den regnfrie Deel af det peruanske Kystland ved Sydhavet egnede sig fortrinsvis til saadanne Iagttagelser, paa den Tid Garua (Taagen) endnu ikke var iudtraadt. Efter Middeltal synes de større Firstjerner i Almindelighed ikkun at scintillere under 10° el- ler 12 o Graders Hvide over Horizonten. I større Hvider udgyde de et mildt plauetariff Lys. Sikkrest erkjender man Forffjellen, naar man forfølger de samme Firstjerner i deres successive Stigen eller Dalen, og dertil ruaaler (eller, naar Stedets Brede samt Titen ere bekjendte, beregner) Hoide-