Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
vistnok forhindrede Optikens daværende Tilstand den af denne
Videnskab saa hoit fortjente Astronom fra at hæve sig over
den sædvanlige Idee om bevægede Dunster.^ Ogsaa med
Hensyn til de nyfremkomne Stjerner, som de chinesiske An-
naler efter Ma-tuan-lins store Samling omtale, nævnes un-
dertiden meget stærk Funkten.
Mellem Vendekredsene og nær disse giver, ved en eens-
formigere Blanding af Luftlagene, den her stedfindende store
Ringhed eller endog Ikke-Tilstcedevcerelsen af Scintillation i
en Hoide af 12 til 15 Grader over Horizonten, Himmel-
hvælvingen en ejendommelig Charakteer as Rolighed og mildt
Lys. I flere af mine Skildringer af Tropeverdenen har jeg
omtalt denne Charakteer, som ei heller tidligere er Undgaaet
La Condamittes og BougUers Jagttagelsesaand i de peruan-
fke Sletter, ligesaalidet som ©arcui45 i Arabien, Indien samt
ved den persiske Havbugts Kyster (ved Bender Abassi).
Da Beskuelsen af Stjernehimlen paa de Aarstider, da
Tropenætterne uafbrudt ere klare og aldeles skyfrie, for mig
havde noget besynderligt Tiltrækkende, har jeg gjort mig
Umage for i mine Dagboger stedse at optegne de Holder over
Horizonten, i hvilke Stjernernes Funklen ved forstjellig Hy-
grometertilstand ophorte. Cumana og den regnfrie Deel af
det peruanske Kystland ved Sydhavet egnede sig fortrinsvis
til saadanne Iagttagelser, paa den Tid Garua (Taagen)
endnu ikke var iudtraadt. Efter Middeltal synes de større
Firstjerner i Almindelighed ikkun at scintillere under 10° el-
ler 12 o Graders Hvide over Horizonten. I større Hvider
udgyde de et mildt plauetariff Lys. Sikkrest erkjender man
Forffjellen, naar man forfølger de samme Firstjerner i deres
successive Stigen eller Dalen, og dertil ruaaler (eller, naar
Stedets Brede samt Titen ere bekjendte, beregner) Hoide-