Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

69 vinklen. I enkelte lige klare og lige vindfrie Nætter strakte Funklingens Region sig til 20°, ja til 25° Hoide; dog var næsten aldrig noget Sammenhæng at opdage imellem disse Forftjelligheder i Heiden eller Graden af Scintillationen, og Hygrometer- samt Thermometer-Standen, som iagttoges t Luftens nedre, for os alene tilgængelige Region. Jeg saae i paa hinanden folgende Nætter, efter betydelig Scintilla- tion af Stjerner, hvis Culminationshoide vare 60° til 70 °, ved 85° af det Saussüreffe Haarhygrometer, Scintillationen fuldkomment at ophore ved 15° Hoide over Horizonten, medens samtidigen dog Luftfugtigheden saa betydelig var for- øget, at Hygrometret steg til 93°. Det er ikke Mængden af Vanddampene, som Atmosphæren indeholder, men det er den ulige Fordeling af disse i de over hinanden liggende Lag og de, i de nedre Regioner ikke mærkelige, høiere Strømninger af kold og varm Luft, som modificere det forviklede Udjævnings- Spil af Lysstraalernes Jnterferents. Ogsaa ved den meget tynde guulrode Taage, som ofte farvede Himlen kort for Jord- rystelse, forogedes paafaldende hoitstaaeude Stjerners Funklen. Alle disse Bemærkniuger referere sig til den tropiffe Zones fuldkommen klare, sky- og regnfrie Aarstid, 10° til 12° Nord og Syd for LEqvator. De Lysphænomener, som vise sig ved Regntidens Indtrædelse, paa den Tid, Solen gaaer igjen- nem Zenit, afhænge af meget omfattende og kraftige, ja næ- sten stormfuldt indvirkeude Aarsager. Nordost-Passatens plud- selige Aftagen og Afbrydelseu af regelmæssige ovre Strøm- ninger fra Wqvator til Polerne og nedre Strømninger fra Polerne til Wgvator, frembringe Skydannelser, og dagligen til bestemt Tid sig gjentagende Uveir og Regnskyl. Jeg har flere Aar efter hverandre bemærket, hvorledes Regutideils Indtrædelse paa Steder, hvor Firstjernernes Funklen over-