Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

70 hovedet er noget sjeldent, mange Dage forud forkynder sig ved Stjernernes zittrende Lys i stor Holde over Horizonten. Kornmod, enkelte Lyn paa den fjerne Horizont uden synlig Skydannelse eller ogsaa i smalle, lodret opstigende Skysoi- ler, ere de ledsagende Phænomener. Jeg har forsøgt i flere af mine Skrifter at jTntre46 disse charakteristiske Phænome- ner, disse Himmelluftens physionomifle Forandringer. De ældste Anskuelser om Lysets Hastighed, om Sandsynligheden af, at det behøvede en vis Tid til at for- plante sig, findes hos Baco af Verulam i den anden Bog af Novum Organum. Han taler om den Tid, en Lys- straale behøver for at gjennemlobe Verdensrummets uhyre Strækning, og opkaster allerede Sporgsmaal om de Stjer- ner enduu tristere, som vi samtidigen see fünfte.47 Man stud- ser ved at finde denne lykkelige Anelse i et Værk, hvis aand- rige Forfatter, hvad mathematiff, astronomist og physisk Viden angaaer, stod dybt under sine Samtidige. Maalt blev Ha- stigheden af det reflekterede Sollys af Romer (i No- vember 1675) ved Hjælp af Sammenligninger af Jupiters- drabanternes Formorkelses-Cpocher; og Hastigheden af Fir- stjernernes directe Lys formedelst Bradlays store Opda- gelse af Aberrationen (i Efteraaret 1727), der giv er et saud - se ligt Beviis for Jordens translatoriffe Bevægelse, det vil sige: for Sandheden af det Kopernikanske System. I den nyeste Tid har Arago foreslaaet en treble Methode at maale Lysets hastighed paa, nemlig ved Lysskifterne af en eller an- den foranderlig Stjerne, saasom Algol i Perlens;^ øg til disse astronomiske Methoder kommer endnu en terrestrisk Maal- ning, som i den allerseneste Tid med Skarpsindighed og Held er bleven udfort af Fizeau i Nærheden af Paris. Den min- der om et tidligt Forjog af Galilæi, hvor tvende Lygter