Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

73 desto mindre deres Forplantnings-Hastighed og Brydning for- stjellig.^ Aragos Observationer have nemlig lært, at Bryd- ningen i Prismaet ikke forandres ved Lysets relative Ha- stighed imod Jorden, og alle Maalninger gave eenstemmigen det Resultat: at Lyset fra de Stjerner, henimod hvilke Jor- den bevæger sig, giver samme Brydnings-Juder, som Lyset af de Stjerner, fra hvilke Jorden fjerner sig. I Emissions- Hypothesens Sprog sagde den berømte Forsker: at Legemerne udsendte Straalcr af alle Hastigheder, men, at blandt disse forfljellige Hastigheder, ikkun een formaaer at vække Lys-For- nemmelsen.55 Sammenligner man Hastigheden af Solens, Stjernernes og det terrestriske Lys, som ogsaa med Hensyn til Brydnings- vinklerne i Prismaet alle forholde sig eens med Hastigheden af Gnidnings-Elektricitetens Lys; saa bliver man, ifølge de af Wheatstone med beundringsværdig Skarpsindighed anstil- lede Forjog, tilbøjelig til at ansee det Sidstnævnte for at have en storre Bevægelses-Hastighed, og navnlig efter For- holdet som 3 til 2. Ifølge ,de svageste Resultater af det Wheatstouske Dreinings-Apparat, tilbagelægger det elektriske Lysi et Secund 288000 engelste Miil (1 Statut-Miil, hvor- af 69,12 udgjore een Grad, regnet til 4954 Par. Fod) eller over 62500 geographiske sD?üL56 Regner man nu med Struve, ifølge dennes Aberrations-Observationer, at Stjerne- lyset har en Bevægelses-Hastighed af 41549 geogr. Mill i Secundet; saa erholder man den ovenfor angivne Forstjel af 20951 geogr. Miil som Elektricitets-Lysets storre Hastighed. Dette Resultat modsiger tilsyneladende den allerede af William Herschel opstillede Anskuelse, hvorefter Sol- og Firstjernelyset mutigen kunne være Virkningen af en elektro- magnetift Proces, et perpetuerligt Nordlys. Jeg siger til-