Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
syneladende; thi det er vel ikke muligt at bestride, at der
i ve lysende Vervenslegemer kunne finde flere magneto-elek-
triste Processer Sted af meget forstjellig Art, og i hvilke
Processens Product, Lyset, maatte kunne besidde hoist for-
stjellig Forplantnings-Hastighed. Hertil kommer endnu Usik-
kerheden ved det numeriske Resultat af Wheatstones For-
sog. Selv den, som har anstillet disse, anseer det for ikke
tilstrækkeligt begrundet og trængende til ny Stadfæstelse," for
tilfredsstillende at kunne sammenlignes med Aberrations- og
Satellit-Observationertte.
Nyere Forsøg, som Walker i de Forenede Stater i Nord-
amerika, i Anledning af hans telegraphiske Længde-Bestemmel-
ser imellem Washington, Philadelphia, New-Jork og Cam-
bridge anstillede over Elektricitetens Forplantnings-Hastighed,
have levende tiltrukket sig Physikernes Opmærksomhed. Efter
Steinheils Beskrivelse af disse Forsøg var det astronomifie
Ubr paa Observatoriet i Philadelphia bragt i en saadan For-
bindelse meb Morses Skrive-Apparat paa Telegraphlinicn,
at Uhrets Gang selv markerede sig ved Punkter paa Appara-
tets endeløse Papir-Strimmel. Den elektriske Telegraph
sorer ethvert af disse Uhrtegn ojeblikkeligen til de andre Sta-
tioner og giver dem ved lignende Punkter paa deres frem-
ftridende Papirsstrimler Philadelphias Tid. Paa denne
Maade kunne vilkaarlige Tegn, eller Momentet for en Stjer-
nes Gjennemgang, paa samme Maade indføres af Stationens
Observator, idet han blot trykkende med Fingeren berører en
Klap. „Den væsentlige Fordeel ved denne amerikanske
Methode bestaaer," som Steinheil udtrykker sig, „deri, at den
har gjort Tidsbestemmelsen uafhængig af de tvende Sandsers
— Synets og Hørelsens — Forening, idet Uhrets Gang selv
noterer sig, oz betegner Momentet for Stjernens Gjennem-