Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

76 gjentagne Gange talt om Muligheden af, at der kunde gives lysende Verdenslegemer, hvis Lys ikke naae til os, fordi, ved deres uhyre Masse, Gravitationen tvinger Lysdelene til at vende tilbage til deres Udgangspunkt forinden. Emissions- Theorien giver saadanne Phantasier en videnstabelig $orm.60 Jeg omtaler disse her kun af den Grund, fordi der senere maa omtales visse Ejendommeligheder i Bevægelsen, som er tillagt Procyon, og som synes at tyde paa en Perturbation ved morke Verdenslegemer. Det er øjemedet for denne Deel af mit Værk, at berøre det, som paa den Tid, det blev udarbeidet og udgivet, har bevæget Videnskaben i forskjellig Retning, og saaledes betegner den individuelle Charakteer for en Epoche t den sideriske saavel som i den telluriffe Sphære. De photo m etr i ske eller Klarheds-Forhold imellem de selvlysende Stjerner, som udfylde Verdensrummet, have i mere end to tusinde Aar været Gjenstand for videnflabelig Iagttagelse og Vurdering. Stjernehimlens Beskrivelse om- fattede ikke blot Stedbestemmelserne, Maalningen af de lysende Verdenslegemers Afstand indbyrdes og fra de Kredse, som have Hensyn til den tilsyneladende Solbane og Himmelhvæl- vingens daglige Bevægelse; den berørte tillige Stjernernes relative Lysstyrke. Menneskenes Opmærksomhed har vift tidligst været heftet paa den sidste Gjenstand; enkelte Stjer- ner have erholdt Navne, forend man tænkte sig dem som for- bundne med andre i Grupper og Billeder. Blandt de vilde smaa Folkefærd, som beboe §)vre Orinocos og Atabapos tætte Skovegne, paa Steder, hvor den uigjennemtrængelige Trævært sædvanligen tvang mig til ikkun at observere hoit culminerende Stjerner for Brede-Bestemmelser, fandt jeg ofte hos enkelte Individer, i Særdeleshed hos Oldinge, Benæv- nelser for Canopus, Achernar, Centaurens Fodder og a t