Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
Sydkorset. Dersom den Fortegnelse af Stjernebilleder, som
vi besidde Under Navn af Eratostenes's Ka tasteris mer,
havde den hoje Alder, man saa længe har tilskrevet samme
(imellem Autolykus fra Pitane og Timocharis, altsaa næsten
halvandet Aarhundrede for Hipparch), vilde vi i Grækernes
Astronomie besidde en Grændse for den Tid, da Firstjernerne
endnu ikke vare ordnede efter relativ Størrelse. Der næv-
nes ofte i Kata st er i sm ern e, ved Optællingen af Stjer-
ner, som henhøre til hvert enkelt Stjernebillede, Tallet af
de mest lysende og største eller af de dunkle,
lidet kjendelige i disse; men vi finde ingen Relation
udtalt angaaende Stjernebillederne indbyrdes. Katasterismerne
ere ifølge Bernhardt), Baehr og Letronne over to Aarhundre-
der yngre end Hipparchs Catalog: en uden Flid behand-
let Compilation, et Ercerpt af Poetic tun astrononiicum, der
tilskrives Iulms Hyginus, eller af deu gamle Eratosthenes's
Digt 'Ep/u/ijg. Hiint Hipparchs Catalog, hvilken vi besidde i
den Form, som det har faaet i Almagesten, indeholder den
forste og vigtigste Bestemmelse af Storrelseclasserne (Lys-
eller Klarheds-Gradationerne) af 1022 Stjerner, altsaa om-
trent af 1/5 af alle paa hele Himlen med blotte Dine synlige
Stjerner fra lste til 6te Størrelse, den sidste Classe iberegnet
Om Vurderingerne ene hidrøre fra Hipparchus eller om de
ikke snarere for en Deel maae tilskrives Timocharis's eller
Aristyllus's Observationer, som saa ofte bleve benyttede af
Hipparchus, forbliver uvist.
Dette Arbeide har været det vigtigste Grundlag, paa
hvilket Araberne og hele Middelalderen have bygget videre;
ja den til det 19de Aarhundrede forplantede Sædvane, at
indskrænke Antallet paa Stjerner af 1ste Størrelse til 15
(Madler tæller 18 af forste Størrelse, Nümker, efter omhyg-