Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

86 glimrende Fremskridt i de højere Kredse af mathematisk Tanke- udvikling. Forinden man strider til Optælling af, hvad der allerede er opnaaet, minder man sig saa gjerne om den Fare, som vor Slægts aandelige Uddannelse er undgaaet, om de physiske Hindringer, der Uafvendelig kunde have ind- strcenket samme. Ved Betragtningen af Antallet af de Verdenslegemer, som udfylde Himmelrummene, maa man skjelne imellem tre Sporgsmaal: hvor mange Stjerner kunne sees med blotte Dine? hvor, mange af disse ere efterhaanden med deres Stedbestemmelse (efter Længde og Brede eller Rectascention og Declination) bragte i Fortegnelse? hvilket er Antallet paa Stjerner fra forste indtil niende og tiende Størrelse, som ved Kikkertens Hjælp ere seete over hele Himlen? Disse tre Sporgsmaal kunne efter det nu foreliggende Materiale af Iagttagelser, i det Mindste besvares tilnærmelsesviis. Af anden Slags ere de blotte Formodninger, som, grUndede paa Stjernetælninger af enkelte Dele af Mælkevejen og herpaa atter støttede Vurderinger, berøre den theoretiske Besvarelse af det Sporgsmaal: hvormange Stjerner der ved Herschels 20fods Teleskop over hele Himlen ere blevne stjelnede, det Stjernelys iberegnet, om hvilket man troer 3, „at det behøver 2000 Aar for at naae til os". De nummerifte Angivelser, som jeg angaaende denne Gjenstand her offentliggjor, hidrøre fornemmeligen fra de endelige Resultater, hvortil min hoiagtede Ven Argelander, Director for Observatoriet i Bonn, er kommen. Forfatteren til „Durchinusterung des nördlichen Himmels" har jeg op- fordret til, paany omhpggeligen at prove Sljerne-Catalogernes hidtidige Resultater. Betragtningen af Stjernerne med blotte Dine begrunde i den sidste Classe, ved den organists For-