Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

89 Han-Dynastiet) i Aaret 134 for vor Tidsregning i Juli Maaned i Skorpionen tilfynekommen ny Stjerne, vel være den, som Plinius omtaler. Dens Tilfynekommen falder netop 6 Aar fer den Epoche, i hvilken (efter Idelers Undersøgelser) Hipparch skrev sin Stjernefortegnelse. Den, for Videnskaben saa tidlig bortrevne Eduard Biot, har funden denne Himmel- begivenhed opfort t den beromte Samling af Ma-tuan-lin, som indeholder alle tilsynekomne Kometer og forunderlige Stjerner imellem Aarene 613 for, og 1222 efter Chr. Aratus's o Læredigt, som er os opbevaret gjennem Hip- parchs eneste til os komne Skrift, falder omtrent paa Eratostenes's, Timocharis's og Aristyllus's Tid. Digtets astronomiske, ikke meteorologiske, Deel grunder sig paa den knidiste Eudorus's Himmelbestrivelse. Selve Hipparchs Stjernetabel cr imidlertid desværre gaaet tabt; den ud- gjorde ifolge Ideler sandsynligvis den væsentligste Be- standdeel af hans af Suidas citerede Værk over Anordnin- gen af Firstjernehimlen og Himmellegemerne, og indeholdt 1080 Positioner for Aaret 128 for vor Tidsreg- ning. I Hipparchs Commentar til Aratus ere alle Positioner, der efter al Sandsynlighed mere ere bestemte ved Wqvatorial- Armillen end ved Astrolabiet, refererede til ZEgvatoren efter R e c tasc e n t i o n og Declination; i Ptolemæus's Stjerne- fortegnelse, som man troer aldeles at være dannet efter Hipparchs's, og som med 5 saakaldte Taager indeholder 1025 Stjerner, ere de derimod knyttede til Ekliptiken" efter An- givelse af Længde og Brede. Naar man sammenligner Antallet af Firstjernerne i den Hipparch-Ptolemceiste Stjerne- fortegnelse (Almagest ed. Halma T. II. p. 83): lste St. 2den St. 3die St. 4de St. 5te St. 6te St. 15 45 208 474 217 49