Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

120 Midlerne mod Bederust bliver herefter: 1) Stor Afstand mellem Frøroer og 1. Aars Roer. 2) Frømarken gennemgaas saavidt muligt dagligt i Maj—Juni; alle rustbefængte Blade indsamles i en medbragt Pose, hvorefter de brændes eller nedgraves. 3) Moderroer udvælges til Frøavl i de mindst rust- befængte Dele af Markerne. De udtagne Roer afpudses saaledes, at rustbefængte Bladstilke saavidt muligt fjærnes. 4) Til Udssed benyttes Frø, som er frit for Hvile- sporer af Bederust. 14. Kødsvampe. Hymenomycetes. De mest kendte Repræsentanter for denne Gruppe er Paddehattene, der i Efteraarsmaanederne mylrer frem paa Skovbunden, gamle Græsmarker o. lign. Steder (Fig. 4, S. 7). Disse Svampes Frugtlegemer er store og af en kødet Beskaffenhed, hvilket har givet Gruppen dens Navn. Lignende meget iøjnefaldende og ofte kødede Frugtlegemer findes hos Poresvampe, Pig- svampe og Køllesvampe. Ved jævne Overgange er disse Svampe forbundne med andre, hvis glatte, skorpeformede Frugtlegemer udbreder sig som et fladt Lag paa Substratets Overflade (Barksvampene). En- delig findes der som de mest primitive Former en Afdeling — hvortil Slægten Hypochnus hører — der ikke har noget egentligt Frugtlegeme; hos disse dannes Sporerne direkte paa det hindeagtige eller spindelvævs- lignende Mycelium. Kødsvampene har typisk Stilksporedannelse (se Fig. 14, S. 13); Sporerne udvikles enten paa hele