Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

121 Frugtlegemets Overflade eller kun paa Dele af denne, saasom Lamellerne paa Paddehattenes Underside (Fig. 4, S. 7), Rørene hos Poresvampene, Piggene hos Pigsvampene o. s. v. De fleste Kødsvampe er Raadsvampe. Nogle er Snyltere og blandt dem findes nogle af de farligste Fjender for Trævæksten i vore Skove og Haver. Andre kan spille en stor Rolle ved at ødelægge Træ- værket i Bygninger. Kun faa Arter er af Interesse for Landbruget, og de hører til følgende Slægter: Hypochnus: Sporerne dannes paa en tynd og forgængelig Hinde, sammensat af løst sammenflettede Hyfer, paa hvilke der findes kølleformede Basidier med farveløse Basidie- sporer. ♦ Typhula: Paa det meget lidt fremtrædende Mycelium dannes Hvileknolde oftest af Form og Størrelse som et Senneps- eller Kaalfrø, udvendig mørkebrune, indvendig hvide. Ved Hvileknoldenes Spiring fremkommer der traadformede eller kølleformede, undertiden forgrenede Frugtlegemer af ringe Størrelse, kun faa cm høje (Fig. 66, S. 128); paa den øverste Del af disses Overflade dannes Basidiesporerne. Kartoffelens Rodfiltsvamp. Hypochnus solani. I det sporedannende Stadium ses denne Svamp meget almindeligt i Juli—August paa den nederste Del af den endnu grønne Kartoffeltop; fra Jordover- fladen breder der sig opefter, paa Stængelen og ud paa de nederste Blade, til en Højde af ca. 10 cm, en tynd og fin, sammenhængende hvidlig eller lysegraa Hinde. Fra denne udgaar der nedefter under Jord- overfladen tynde Strænge, der kan følges langs Ud- løberne ud til Knoldene. Navnet Rodfiltsvamp er særlig knyttet ti] det paa Knoldene almindeligt forekommende Mycelium, som