Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

122 tidligere benævntes Rhizoctonia sotani. Dette er til at begynde med løst og hvidt; efterhaanden forsvinder det med Undtagelse af enkelte haarde og mørke, hvile- knoldlignende Dele, der ved Knoldenes Optagning viser sig som rødbrune eller sortbrune Skorper eller Smaaknuder; de er dannede af tæt sammenvævede Hyfer, ofte af uregelmæssigt Omrids og ca. 1—-5 mm Tværmaal (Fig. 63). Rodfiltsvampen er som oftest ganske overfladisk og kan let afkradses med Neglen. Gennem In- sektgnav kan Myceliet vokse ind i Knoldenes Indre og give Anled- ning til Knoldforraad- nelse. Spirerne af stærkt angrebne Læg- gekartofler kan dø. Med Undtagelse af de sidste, vistnok ret sjældne Tilfælde er Svampen ikke af stor Betydning for Avlen af Foder- og Fabriks- kartofler; Spisekartof- ler har ved stærke Fig. 63. Kartoffelens Rodf ilts vamp (Hypochnus solani). Kartoffelknold med sorte Hvileknolde. Efter E. Rostrup. Angreb et mindre til- talende Udseende, men fejler ellers ikke noget. Sammenhængen mellem Rodfiltsvampen paa Knol- dene og den sporedannende, overjordiske Hinde er bevist ved Dyrknings- og Smitteforsøg (Gtissow, Riehm). I samme Retning peger den Iagttagelse, at //vypoc/zwzzs-befængte Planter i 85 pCt. af de under- søgte Tilfælde gav Knolde med Rodfiltsvamp, medens Hypochnus-tri Planter gav helt sunde Knolde (J. Lind).