Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

125 sig fra en syg Roe til dens sunde Naboer. 2) Smaa, kresrunde, halvkugleformede, mørkerøde Legemer, som overalt er omtrent af samme Størrelse og Form; de virker dels som Hvileknolde, dels som Hæfteskiver, hvorfra Ernæringshyfer vokser ind i Rodens Væv; de kan ogsaa løsnes og efterlades i Jorden, hvor de kan bevare Svampen fra et Aar til et andet. Rodfiltsvampens Angreb viser sig ved at de over- jordiske Plantedele gulner og svækkes; først ses enkelte syge Planter, senere flere i deres Nærhed; Sygdommen er karakteristisk ved at optræde som Pletter, der til- tager i Omfang, hvilket er mest iøjnefaldende i fler- aarige Kulturer (f. Eks. Lucerne). Dette skyldes Myceliets Vækst gennem Jorden fra de først angrebne Planter til deres Naboer. Svampen kan holde sig levende i Jorden i flere Aar, saa at de syge Pletter kommer igen hvergang der f. Eks. dyrkes Runkelroer o. a. paa samme Mark. Alm. Rodfiltsvamp findes paa to forskellige Grupper af Værtplanter, mellem hvilke gensidig Smitteoverførelse ikke synes at kunne finde Sted (Eriksson o. a.); muligvis har man at gøre med to helt forskellige Svampearter. 1) H os Rodfrugter (især Gulerod, Runkel- og Sukkerroe, sjældnere hos Kaalroe, Turnips og Kar- toffel) viser Sygdommen sig henimod Optagningstiden ved at Toppen gulner for tidligt; enkelte Individer kan dræbes ret tidligt, ellers er Roden ved Optag- ningen noget indsnøret, hvor Myceliet findes. Syge Sukkerroer er sukkerfattige og indeholder særlige Stoffer, som gør dem uanvendelige i Fabrikkerne. Roer med Rodfiltsvamp er meget lidt holdbare; Svampen kan brede sig i Opbevaringsrummene. Hist og her har man fundet denne Svamp paa rodbrand- befængte Planter. Paa Rodfrugter findes Rodfiltsvamp næsten hvert Aar i alle danske Provinser, men stedse paa be-