Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

126 grænsede Dele af Markerne, og Skaden synes aldrig at have været af større Omfang. 2) Græsmarks-Bælgplanter (Lucerne, Rød- kløver, Alsikekløver, Hvidkløver, Sneglebælg o. fl.) viser Svækkelsestegn i Sommertiden; i meget tørt Vejr dør de syge Planter; Bladene bliver først gullige, hos Alsikekløver ofte rødlige. Hvidkløver staar sig bedst mod Rodfiltsvamp, da den kan vokse videre med sine rodslaaende Grene, selv om Hovedroden dræbes. Hos Alsikekløver kan man se en Udvikling af Birødder fra de nedliggende Skud; men selv de dræbes af Svampen, der her ogsaa vokser op over Jorden. Svampen er værst i Lucernemarkerne og regnes i Syd- og Vestevropa som en af Lucernens værste Fjender. Her i Danmark er der — sidst i 1911 — iagttaget spredte Angreb hos Lucerne, men aldrig af ondartet Karakter. Rødkløveren led meget af denne Svamp i 1884—1886 overalt i Landet (E. Rostrup); siden da er Rodfiltsvamp saagodt som ikke bleven bemærket i Kløvermarkerne. Rodfiltsvampen synes især at optræde paa vaad, stærkt bindende Jord; den angives ogsaa at være særlig slem efter Anvendelse af frisk Staldgødning eller ved sen Saaning af Roer. Bekæmpes ved Afvanding, god Jordbehandling og et hensigtsmæssigt Sædskifte. Ved Nedkuling af Rodfrugter bør de syge Roer sorteres fra; de bør ikke opfodres eller henkastes paa Mødding og Kompost- bunke, men uskadeliggøres ved Nedgravning. Bedens Traadkølle. Typhula beta'e. Er almindelig udbredt paa Runkelroer i Op- bevaringsrummene, hvor den sammen med Drue- skimmel (Botrytis) spiller en betydelig Rolle som Aarsag til Roernes Forraadnelse; de døde Væv bliver mørkebrune eller sorte, ofte hensmuldrende. Hvile-