Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

140 17. Kærnesvampe. Pyrenomycetes. Disse Svampe er forsynede med Sporehuse (Perite- cier), i hvis Indre der dannes Sæksporer, som udtømmes gennem en fin Kanal i Sporehusenes Væg (se S. 12, samt Fig. 19, S. 14 og Fig. 20, S. 15). I de simpleste Til- fælde er Sporehusene enkelte, kugleformede og netop synlige for det blotte Øje; de viser sig da som smaa Prikker af sort eller rødlig Farve; deres Væg kan være glat eller beklædt med Haar eller Børster (Fig. 19). Men i andre Tilfælde kan flere eller mange Sporehuse være samlede paa et fælles Underlag, og endelig findes der Arter, som har mere sammensatte Frugtlegemer, bestaaende af en Stilk og et Hoved, i hvilket sidste Sporehusene findes (f. Eks. Meldrøjer- svampen). Foruden Sporehuse med Sæksporer har de fleste Kærnesvampe Knopceller af forskellig Art, dels frie Knopceller, dels Pyknideknopceller (se S. 9—10). Af Kærnesvampe findes der en meget stor Mængde Slægter og Arter, af hvilke de allerfleste er Raadsvampe. De snyltende Arter har for de flestes Vedkommende større Betydning for Skov- og Have- brug end for Landbruget; saaledes fremkaldes den farlige Kræftsygdom hos Frugttræer, Ask og Bøg, samt Æble- og Pæreskurv af herhen hørende Svampe. Inddelingen i Slægter sker efter Sporehusenes Form, Farve og Beskaffenhed, Sæksporernes Bygning o. s. v. De for Landbruget vigtigste Slægter er følgende: Claviceps. Med Hvileknolde, fra hvilke der udvikles oprette Frugtlegemer af lyse, livlige Farver, med en lang, gold Stilk og paa Spidsen af denne et kugleformet Hoved,