Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
i hvilket de talrige flaskeformede Sporehuse er indsænkede.
Sæksporerne traadformede, farveløse, encellede.
Epichlo'é. Frugtlegemerne skorpeformede, som en Skede
omsluttende de angrebne Plantedele, gulligt eller brunligt
farvede, af kødet Beskaffenhed; Sporehusene indsænkede i
Frugtlegemet. Sæksporerne traadformede, farveløse, delt i
mange Celler.
Nectria. Sporehusene enkeltvis eller samlede i Smaa-
grupper, smaa, kugleformede eller ægformede, af rødlig eller
brunlig Farve. Sporerne aflange, i Reglen farveløse, 2-
cellede.
Leptosphaeria. Sporehusene smaa, sorte, enkelte, oftest
kugleformede ; udvikles som oftest under Huden af de an-
grebne Planter, hvorefter de senere kommer frem til Over-
fladen ved Hudens Opløsning. Sæksporerae gule eller brune,
langstrakte, ved Tværvægge delt i flere Celler (fra 3
til mange).
Ophiobolus. Sporehusene væsentlig som hos Leptosphæria,
men Sæksporerne meget lange, traadformede, med mange
Tværvægge, gullige.
Dilophia. Sporehusene smaa, sorte, indsænkede i Sub-
stratet. Sæksporerne langstrakt-tenformede, med mange
Tværvægge, i begge Ender med et traadformet Vedhæng,
gule eller næsten farveløse.
Pleospora. Sporehuse smaa, sorte, enkelte, hos de her
omtalte Arter med talrige sorte Børster paa deres Overflade.
Sæksporerne aflange, delt i mange Celler baade ved Længde-
og Tværvægge, gullige eller brunlige.
Almindelig1 Meldrøjer svamp. Claviceps purpurea.
Denne Svamp snylter i Aksene af mange Græsser
og frembringer her sine under Navn af Meldrøjer
(»Rugdrenge«, »Moderkorn«, »Drog«) vel bekendte Hvile-
knolde (Fig. 71 a). Bedst kendt og mest skadelig er
Meldrøjersvampen hos Rug; hos Byg findes den af
og til, hos Hvede sjældent; hos Havre er den kun