Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

143 Græsser. Smitteoverførelse kan ikke finde Sted mellem alle Græsser, idet der findes flere biologiske Arter (Stager): 1) Rug-Meldrøjersvamp paa Kornarterne, Gold Byg, Hundegræs, Draphavre, Engsvingel, Gul- aks, Hjærtegræs, Rapgræs (undtagen Enaarig R.). 2) Rajgræs-M. paa Alm. og Italiensk Rajgræs samt Opret Hejre. 3) Enaarig- Rapgræs-M. paa Enaarig Rapgræs. 4) Miliegræs-M. paa Miliegræs og Stilkaks. 5) Sødgræs-M. paa Manna-Sødgræs1). Meldrøjersvampen er lettest kendelig ved sine Hvileknolde, der udvikles i Blomsterne paa Kær- nernes Plads som langstrakte, ofte lidt krummede, længdefurede, haarde, sorte eller mørkviolette Legemer (Fig. 23 A, S. 17); de kan blive indtil ca. 25 mm lange og rage langt ud mellem Avnerne. Indvendig er de hvide eller lysegraa og opbyggede af tæt sammen- slyngede Hyfer (se Fig. 24, S. 17). Hos Rug kan der i samme Aks findes flere Meldrøjere, dels meget store, dels mindre omtrent af Kærnernes Størrelse. De modner samtidig med Rugkærnerne; enkelte kan falde til Jorden under Høstarbejdet, Resten indhøstes og fratærskes sammen med Kornet. Hvis dette ikke renses meget om- hyggeligt, saaes Meldrøjerne med Sæderugen; ellers kan de med forskelligt Affald komme paa Mødding eller Kompostbunke og med Staldgødningen eller Komposten blive bragt ud paa Marken. De Meldrøjere, som er saaet i Efteraaret, spirer for største Delen i den følgende Maj Maaned; Resten spirer den næstfølgende Maj. Hvis Meldrøjerne om x) Hertil kommer, at der paa Tagrør, Blaatop, Katteskæg og Mosebunke findes en ogsaa ved Formkendetegn ad- skilt Art: Lille Meldrøjersvamp (Claviceps microce- phala). Denne kan altsaa ikke overføres til nogen af de ovenfor nævnte Græsser.