Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

144 Efteraaret nedbringes til 10—20 cm Dybde, kan de dog spire paa normal Maade, naar de i Foraarstiden bringes op til ca. 1 cm Dybde; i større Dybder (10 cm og mere) spirer de vel, men Frugtlegemerne bliver abnorme og naar ikke op til Jordoverfladen. Tørt og varmt opbevarede Meldrøjere kan ikke spire, naar de udsaas om Foraaret; men de bevarer deres Spireevne i Jorden og spirer det følgende Foraar (Aderhold). Fra de enkelte Hvileknolde dannes der ved Spi- ringen 10—20 Frugtlegemer (Fig, 71 d), eller endnu flere, helt op til 50. Ogsaa fra ganske smaa Brudstykker kan de fremkomme. De bestaar af en violet eller purpurrød, ca. 1 cm lang Stilk og et kugleformet, teglstensrødt Hoved af et Par mm Tvær- maal. Paa Hovedets Overflade ses under Lupen talrige smaa Vorter; svarende til disse ses under Mi- kroskopet talrige flaskeformede Sporehuse, som er nedsænkede i Hovedets indre Væv (Fig. 71 e og f); Sporesækkene (Fig. 71 f og g) udtømmer deres Sporer gennem en Kanal, der udmunder i Spidsen af de omtalte Smaavorter. Denne Sporespredning finder Sted i Rugens Blomstringstid; fra Jordoverfladen, nær hvilken Sporedannelsen foregaar, føres Sporerne op i Luften ved Temperaturstrømninger, selv i stille Vejr; senere tager Vinden fat og fører dem over til Rugblomsterne. Fra en enkelt Meldrøjer kan Hun- dreder eller maaske Tusender af Blomster blive smittet. Sæksporerne spirer paa Rugens Støvfang, og Hy- ferne vandrer ind i Frugtknuden; efter nogle Under- søgelser synes Smitten kun at finde Sted, naar Frugt- knuden ikke er bestøvet, medens denne synes immun efter Bestøvning og Befrugtning (Engelke). Den in- ficerede Frugtknude udvikles abnormt og der frem- kommer bugtede Furer paa dens Overflade (Fig. 71 b); samtidig udskiller den en fedtet, klæbrig, sød, bleggul