Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

145 Vædske (»Honningdug«). Denne iagttages kun faa Dage efter Infektionen, og dens Mængde tiltager snart, saaledes at den siver ud mellem Avnerne og lægger sig over hele Aksets Overflade. Honningduggen inde- holder Masser af korte, encellede Knopceller, der afsnøres af det Mycelium, som findes paa Frugtknudens Folder. Fluer og andre Insekter opsøger den søde Vædske og fører Knopcellerne over ti] sunde Aks; det samme kan ske ved Vindens Hjælp, naar Aksene pisker mod hverandre. Denne Knopcellesmitte er af stor Betydning for Meldrøjersvampens videre Ud- bredelse, især til sildig blomstrende Aks eller Marker; iøvrigt forløber Angrebet ganske som om det havde været fremkaldt af Sæksporer. En Uges Tid efter Honningduggens Fremkomst ser man, at de knopcelledannende Væv strækker sig i Længden, og at de forneden bliver glatte og sort- blaa (Fig. 71 c). Disse mørke Væv tiltager i Omfang og bliver til Hvileknoldene; samtidig standser Honning- dugdannelsen og de knopcelledannende Væv skrumper ind til en graa tør Hætte paa Spidsen af Hvileknoldene (Fig. 71 a); der kan her findes Knopceller, som kan bevare- Spireevnen i indtørret Tilstand i 10 Maaneder (Stager). Meldrøjernes Størrelse er ofte afhængig af Infektionen, idet de meget store skyldes primær Smitte med Sæksporer, de mindre eller smaa sekundær Smitte med Knopceller. Meldrøjerne er hyppigst efter koldt og regnfuldt Vejr i Blomstringstiden; i saa Fald skylles mange Støvkorn ti] Jorden, og Befrugtningen udebliver eller indtræder sent; derfor holder Blomsterne sig aabne i lang Tid, og de ikke befrugtede Frugtknuder er sam- tidig meget modtagelige ; Sandsynligheden for Smitte er da særlig stor. Anderledes ved tørt og varmt Vejr i Drætiden; da er Blomsterne kun aabne i en halv Time eller kortere Tid, og Befrugtningen foregaar hurtigt og sikkert. 10