Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

146 Jo tidligere Blomstringen sker, des mindre bliver Faren for Meldrøjer, da Mængden af Smitstof tiltager stærkt, eftersom Tiden rykker frem. Denne Sygdom er derfor mest ondartet hos sildig saaet Rug og hos sildig udviklede Skud af tvemoden Rug; da Planterne langs Markens Udkant hyppig har sildige Skud, er Meldrøjer særlig hyppig her. Hvad der gælder om Meldrøjersvampens Udvikling hos Rug, har ogsaa Gyldighed for andre Græsser. De Arter, som blomstrer med lukkede Blomster, er bedst beskyttede mod denne Svamp. Hos Byg er Meldrøjer hyppigst hos Varieteter, som blomstrer med aabne Blomster (Hannchenbyg f. Eks.), og hos Sideblom- sterne i Aksene af 6radet Byg, der ogsaa har aabne Blomster; hos visse Bygsorter findes i Aksene enkelte Blomster, hvis Avner i længere Tid er udspærrede, og i hvilke der ingen Befrugtning finder Sted; tiltrods for Goldheden er disse Blomster dog særlig hyppig befængt med Meldrøjer (Henning). Meldrøjersvampens Skadelighed beror dels paa, at den formindsker Udbyttet af sunde Kærner (lOpCt. af Rugens Kærneafgrøde kan være Meldrøjer), dels paa dens Giftighed for Mennesker og Dyr. Den har i ældre Tider været af langt større Betydning end nu; der foreligger Beretninger om almindelig udbredte og voldsomme Forgiftningstilfælde i de Aar, da der var mange Meldrøjere i Rugen og Brødrugen derfor ofte var forgiftet. De vigtigste Forholdsregler mod Meldrøjersvampen er følgende; 1) Afvanding og andre Forholdsregler, der fremmer en tidlig og ensartet Blomstring. 2) Tidlig Saaning af Rugen. 3) Anvendelse af meldrøj erfri SaasædogFrø. 4) Dyb Efteraarspløjning og let Foraars- behandling af Marker, som har været stærkt befængt med Meldrøjer.