Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

153 7) Spredning af Snedriver eller Opharvning af Sneen for at skaffe Lys og Luft til Sæden. I visse Tilfælde kan Sneens Bortsmæltning befordres ved Ud- strøning af Chilisalpeter eller Kainit (ca. 100 kg pr. ha) ovenpaa Sneen. Fodsyge hos Kornarterne. »Fodsyge« er en fælles Betegnelse for forskellige Sygdomme, som har det tilfælles, at Plantens nederste Stængeldele, Rodhalsen og de tilsvarende Roddele angribes af Snyltesvampe, der ikke er tilstede i de øvrige overjordiske Dele; Svampens Tilstedeværelse røbes ved abnorm Farvning (brun, graa, sort) af Plantens »Fod« (Fig. 74), samt ved at den i fugtig Luft kan bringes til at vokse ud af de inficerede Væv og danne Luftmycelium og Sporer, naar disse ikke allerede er tilstede i den naturlige Tilstand. Rod- halsens Væv dræbes af Svampen, og derved hindres eller hæmmes Tilførslen af Vand og Næringssalte til de overjordiske Dele; som Følge deraf standser Væksten, og Planten dør for tidlig. Hos Kornarterne er Fodsyge ikke noget sjældent Fænomen; baade i Vaarsæd- og Vintersædmarker kan man i Modningstiden se talrige Planter med hvide, døde Straa og Aks. I tørt Vejr bevarer de døde Planter deres hvide Farve til Høst; men i fugtigt Vejr afgiver de en gunstig Næringsbund for adskillige Raadsvampe; Resultatet heraf kan blive, at alle Blade, Straa og Avner bliver sortsmudsede af sorte Skimmelsvampe (hørende til Slægterne Cladosporium, Alternaria og Macrosporium). Disse Svampe kan være meget iøjnefaldende og er ofte med Urette bleven betragtede som Sygdommens Aarsag. Noget lignende synes at gælde om forskellige smaa, brune eller sorte Pyknider og Sporehuse (»Brunprik«, »Sortprik« — af Slægterne Septoria og Leptosphaerid), der ofte findes