Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

154 paa eller i Halm, Bladplader og Bladskeder af nød- modent Byg, som antagelig har haft lettere Tilfælde af Fodsyge. De forskellige Typer af Fodsyge har i de sidste 10—20 Aar været Genstand for Undersøgelser af tal- rige Forskere (Frank, Kruger, Appel, Hiltner, ScHAFFNIT, DeLACRQIX, FrON, MaNGIN, EhLE, MOR- TENSEN o. fl.); det har herved vist sig, at det er over- maade vanskeligt at bestemme Aarsagsforholdene i alle iagttagne Tilfælde, og at de forskellige Forfattere . , i saa Henseende har meget forskellige / Meninger. Saameget er sikkert, at Fodsyge fremkaldes af forskellige Arter af Kærnesvampenes Gruppe, samt RÅ nogle ufuldstændigt kendte Svampe som slutter sig nær til dem. For pi Tiden kan denne Sygdomsgruppe der- |l for bedst behandles under eet, idet M der dels gøres Rede for de forskellige Typer af Symptomer, dels gives en Oversigt over de Svampearter, som Fig. 74. Hvededræ- er paavist at kunne fremkalde Fod- bersvamp (Ophiobolus grmninis). Nederste En- de af Hvedestraa, visen- Der er tre Hovedtyper af denne de de sorte Mycelieplet- „ , ter. Omtrent naturlig oygdOHl. størrelse. Efter 1) AlmindeligFodsyge. Den- Prillieux ' o o ne kan vise sig ved at Væksten standser allerede i Skridningstiden; man kan da se, at Bladene har blege Striber, f. Eks. hos Hvede, hvor Sygdommen kan ligne Stribesyge hos Byg; Planterne dør derefter uden at være fuldt udskredne. I Reglen begynder Planterne dog først at sygne hen, efter at Akset er kommet ud af øverste Bladskede. Straaet knækker ikke over for neden. De syge Planter giver enten slet ingen eller kun ganske smaa og daarligt udviklede Kærner. Tidligt indtrædende Tilfælde af denne Fodsygetype kan gaa jævnt over