Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

155 i sildige eller langsomt forløbende Rodbrandangreb (S. 64); men disse Sygdomme behøver ikke at have noget med hinanden at gøre, da man kan finde Fod- syge paa Jorder, der aldrig giver Rodbrand. 2) Knækkesyge. Efter at Skridningen har fundet Sted, knækker Straaet over lige ved Jordover- fladen ; de knækkede Planter ligger paa skraa i alle Retninger mellem de sunde; herved adskilles Syg- dommen fra Lejesæd, hvor alle Planter falder i samme Retning. I de værste Tilfælde kan de fleste Planter i Bestanden være syge; det kan da se ud, som om en Flok Kreaturer har gaaet igennem Marken eller denne har været hjemsøgt af en Haglbyge. 3) Nødmodenhed viser sig i Modningens aller- sidste Dage som en pludselig Afslutning af Kærnens Vækst; Stakkene bliver blege og bløde, Kærnerne smaa og skrumpne. Denne Angrebstype kan ikke skyldes abnorme Jordbundsforhold (tør, gruset Jord o. lign.), da den kan vise sig paa frugtbar, vel gødet Jord og i fugtige Vejrperioder. Resultatet af de forskellige Fodsygetyper er her- efter dels et for lille Kærneudbytte, især hvor talrige Planter dør inden Kærneansættelsen, dels en daarlig Kvalitet af Kærneafgrøden (en rigelig Mængde af rynkede, skrumpne Smaakorn). Fodsyge kan end- videre forværre Lejesæd, idet de med denne Sygdom befængte Straa ikke kan rejse sig igen, naar de er gaaet i Leje. Fodsyge er af størst Betydning for Avlen af Hvede og Rug; under almindelige Forhold angribes Byg i ringere Grad og Havre kun lidt; man har Eksempler paa Hvedemarker med 90—95 pCt. fodsyge Planter. De Svampe, som findes i Halmens Grunddele, kan henføres til følgende Typer: 1) Halmbrækkersvamp (Leptosphaeria hevpo- trichoides) findes især hos Rug og Hvede, mindre al- mindeligt paa Byg. Myceliet findes i Foraars- og