Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

156 Sommertiden i de nedre Stængelleds Indre, hvor Hyferne virker opløsende paa Cellevæggene; derfor blødgøres de angrebne Straadele, og Sygdommen faar ofte Karakter af Knækkesyge. Imellem Straaet og de nederste Bladskeder udvikles der en Myceliehinde, som først er graagrøn, senere sort; i denne og i Blad- skederne begynder Sporehusene at dannes lige før Høst; senere findes talrige Sporehuse paa Stubben etter de fodsyge Afgrøder; de viser sig som smaa sorte Prikker, der netop er synlige for det blotte Øje. Sæksporerne spredes i Efteraarsmaanederne, og i Ok- tober-November smittes de unge Hvede- eller Rug- planter; Svampen overvintrer i Blade og Bladskeder, hvorefter Hylerne i Maj—Juni vokser ind i Stængelen. Svampen kan ogsaa overvintre paa Stubben i Jorden og derfra smitte Vaarsæden i det følgende Aar; paa fjorgammel Stub kan der i Efteraaret ogsaa frem- komme Sporehuse, hvorfra Smitten kan spredes som fra de friske Stubbe. Foruden Luft- og Jordsmitte angives det ogsaa, at der kan forekomme Saasæd- smitte. 2) Hvededræbersvamp (Ophiobolus graminis) findes ofte paa samme Straa som foregaaende og har derfor ofte faaet Skyld for at have en væsentlig Del i den skete Skade. Dette synes dog at være tvivl- somt, og denne Svamp er vistnok i Almindelighed af en mere godartet Natur. Man kender dog Tilfælde, hvor den er iagttaget alene og øjensynlig har frem- kaldt Fodsyge (ikke Knækkesyge); paa de syge PJanter ses det sorte Mycelium ikke blot mellem Stængelen og de nederste Bladskeder (Fig. 74); men det er og- saa tilstede paa Røddernes Overflade og bevirker, at Jorddelene hænger godt fast ved de syge Rødder. Sporehusene fremkommer paa Stubben, men betydelig senere end hos Halmbrækkersvampen; Sporerne modnes i November—December eller i det tidlige Foraar. Medens Halmbrækkersvampen oftest optræder nogen-