Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
1) Dyrkning af Hvede i Helbrak uden Stald-
gødning; i Kunstgødningen bør der gives rigelig Fosfor-
syre. Byg bør ikke dyrkes efter fodsyg'Hvede. Paa
samme Areal maa Hveden kun komme igen hvert
7.-8. Aar.
2) Radsaaning paa saa stor Afstand og med saa
ringe Saamængde, som det af andre Grunde er til-
raadeligt.
3) Hvis Vintersæden er for tæt, overharves den
i det sene Efteraar eller tidlige Foraar. Hvor Vinter-
sæden plejer at vokse stærkt til om Efteraaret, bør
den ikke saas for tidlig.
4) Nedpløjning af Kornstubben saa snart som
muligt efter Høst, især hvor Fodsyge har været al-
mindelig.
5) Anvendelse af tør, storkornet, hurtig spirende
Saasæd, der afsvampes som omtalt under Sneskimmel.
Dusks vamp. Dilophia gr aminis.
Viser sig paa Bladene af forskellige Græsser som
smaa ovale, øjelignende Pletter med en hvid Midte,
som er omgivet af en purpurrød, senere brun Ring,
mellem hvilken og det grønne Bladvæv der findes en
smal gul Rand. Disse Pletter kan være tilstede i meget
betydeligt Antal, saa at alJe Bladene er brunplettede
fra Spids til Grund, og Planterne paa Frastand har
en brunlig Farvetone.
Under Mikroskopet kan man paa de hvide Dele
af Pletterne finde langstrakte hvide Knopceller med
ejendommelige Børster. Senere fremkommer sorte
Prikker paa de samme Pletter; de er Pyknider eller
Sporehuse; Pyknideknopcellerne bærer i hver Ende
en Dusk af grenede Haar, hvoraf Svampen har faaet
sit Navn.
Dusksvamp findes især hos Hundegræs, Timothe
og Rævehale. Den kan iagttages fra April til Oktober,