Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1914

Serie: Landboskrifter

Forlag: August Bangs Forlag

Sted: København

Sider: 270

UDK: 581.2

Med 111 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
159 især i Juli—September. Forskellige Stammer og Fa- milier af de nævnte Græsser er meget ulige modtagelige for Angrebet, hvorfor der ved Forædling og Frøavl bør tages Hensyn til dens Optræden. Frøets Prove- niens er ogsaa bestemmende for Svampens Optræden; den optræder sparsomt paa svensk Timothe, men ret ondartet paa amerikansk. Byggets Stribesyge. Pleospora graminea. Er en hos Byg overalt i Danmark optrædende Sygdom, der ligesom Brand skyldes Smitte med Saa- sæden. De første Symptomer kan allerede iagttages paa Bygplanternes første Blad; men de giver sig i Almindelighed først til Kende, naar Planterne har 4 — 5 Blade; kort efter at Bladene er udfoldede, ses da en eller flere blege Striber (Fig. 75), der tiltager i Længde og Antal, saa at Bladet kan faa en vis Lighed med det i Haverne dyrkede hvidstribede »Baandgræs«. Naar de syge Blade bliver ældre, bliver de blege Striber graalige og tørre, afgrænsede fra det endnu friske Bladvæv ved brune Linjer og gule Striber. Den visnende Bladplade spaltes paa langs i de tørre Striber, og der er tilsidst kun tilbage nogle slapt ned- hængende, brune eller sortegraa Trævler (Fig. 76). Bladskederne bliver brunskjoldede, ofte med et ejen- dommeligt blaaligt Skær. Naar først eet Blad har vist de karakteristiske Stribesygesymptomer, vil alle de følgende Blade paa samme Skud gøre det samme, og paa samme Plante vil alle Skud være angrebne. De stribesyge Straa vil som oftest ikke naa til Skridning, og de svinder tit helt bort under Kornets Modning. Hvis Aksene skrider igennem, kan det ske paa abnorm Maade ved at Akset skyder sig ud gennem Skedens Spalte, medens Stakkene bliver hængende i Skeden; eller Akset kan komme helt frit af øverste Skede, men da bliver det let,.