Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

164 Bladdele en graagrøn eller graabrun Skimmel, som netop kan ses med det blotte Øje; den bestaar af korte Hyfer og de paa dem udviklede Knopceller, der har lignende Form og Farve som de tilsvarende Sporer hos Stribesygesvampen (Bladpletsvampen er derfor ogsaa kaldt Helminthosporium teres). Knop- cellerne kan spire straks efter deres Dannelse, hvorfor de hurtigt kan overføres fra de første Blade til de senere udviklede og under gunstige Forhold fremkalde nye Infektioner. Disse sekundære Angreb kan være meget iøjne- faldende, naar Bygget har 3—4 Blade; midt paa Blad- pladen ses en enkelt eller flere store, brune Skjolder, som ofte naar fra den ene Bladrand til den anden og er sammensatte af tætgrenede mørke Linjer; den Del af Bladet, som ligger udenfor de brune Pletter, faar en kraftig gul Farve; sidst i Maj og først i Juni kan hele Bygmarker i fugtigt Vejr faa en gullig Farve som Følge af dette Angreb. Efterhaanden som Tiden gaar, vandrer Svampen fra Blad til Blad, og i Juli Maaned kan man se samtlige Blade brunplettede, for de øverste Blades Vedkommende saaledes som det er vist i Fig. 77 B; i dette Stadium kaldes Sygdommen undertiden fejlagtig for »Rust«. Det fremgaar heraf, at Sygdommen, selv om den ti] at begynde med kun har været til Stede hoset begrænset Antal Planter (aldrig over ca. 40 pGt., hyppigst langt færre), efterhaanden kan brede sig til hele Bestanden; heri ligger der en meget væsentlig Forskel fra Stribesygen. Som yderligere Forskelligheder kan nævnes, at Bladene her aldrig bliver spaltede paa langs, at Bladpletterne altid er spredte, ikke ordnede i regelmæssige Striber, og at de første Sygdomssymptomer paa det inficerede Blad er Fremkomsten af brune, ikke af bleggule Farver. Bladpletsygen hindrer ikke Bygget i at skride, blomstre eller sætte moden Kærne; selv meget stærkt angrebne Marker kan give fuldt ud tilfredsstillende