Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

165 Afgrøder. Under daarlige Betingelser for Kulsyre- assimilationen i Modningstiden kan Sygdommen maaske bevirke, at Kærnerne bliver for daarligt ernærede og derfor for smaa. Dertil kommer, at denne Svamp synes at være den væsentligste Aarsag til Fremkomsten af »brune Spidser« paa Kærnerne, d. v. s. mørke- brune Skjolder, ofte med et blaaligt Skær, der fra Kærnens nedre Ende naar op til x/4 eller x/3 af dens Længde; hvis brunspidsede Kærner er almindelige, skæmmer de Byggets Udseende, Som efter Stribesyge kan der efter denne Sygdom fremkomme sorte Sporehuse i Efteraarstiden paa Stubbe og Halm, som findes i det fri. Sporehusene er af samme Type som omtalt S. 161, kun er de her noget større. Smitten fra Sporehusene kan altsaa i Foraarstiden være medvirkende til at fremkalde de primære Angreb, om det end efter de foreliggende Iagttagelser vistnok kun finder Sted i meget sjældne Tilfælde. Som Følge af Smittespredningens Karakter og af, at Knopcellernes Dannelse og Spiring i høj Grad er afhængige af Fugtighedsforholdene, er Bladpletsygen meget udbredt i kølige, fugtige Somre, medens den er sparsomt til Stede i tørt og varmt Vejr. Ligeledes kan Jordbundsforholdene begunstige den, som f. Eks. fugtige Lavninger, der giver megen Lejesæd. Kvæl- stofrig Gødning i rigelig Mængde fremmer ogsaa dette Angreb. De her nævnte Forhold er dog uden Betydning for de primære Angrebs Fremkomst fra den smittede Saasæd. Her spiller Spiringstemperaturen en af- gørende Rolle; ligesom Stribesygen er den primære Bladpletsyge hyppigst ved tidlig Saaning i kold Jord; den Saasæd, som under saadanne Forhold giver 30— 40 pCt. syge Planter, kan ved en høj Spiringstemperatur give Individer, som alle har deres første Blad frit for dette Angreb.