Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1914

Serie: Landboskrifter

Forlag: August Bangs Forlag

Sted: København

Sider: 270

UDK: 581.2

Med 111 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
166 De forskellige Bygvarieteter forholder sig overfor Bladpletsygen omvendt af, hvad der gælder for Stribe- sygen. Nikkende, 2radet Byg (og særlig Prentice) bliver stærkest angrebet, mindre Opret, 2radet Byg og mindst 6radet Byg. Dog kan sent saaet 6radet Byg være meget befængt med Sygdommen paa lav, frugtbar Jord. De primære Angreb kan forebygges ved Afsvampning med varmt Vand paa samme Maade som Stribesygen. Derved kan de sekundære Infektioner holdes tilbage i nogen Tid; men de kan ikke forebygges, hvis Marken er udsat for Smitte fra Nabomarker, hvor Saasæden ikke er afsvampet. Dog synes denne forsinkede Frem- komst af de sekundære Angreb efter enkelte Forsøg at kunne betinge en ringe Udbytteforøgelse. 18. Skivesvampe. Discomycetes. I Modsætning til Kærnesvampene er Frugtlegemerne her aabne, d. v. s. Sporelejet danner paa Oversiden af dem et fladt udbredt Lag; fra dette kan Sæk- sporerne slynges direkte ud i Luften, fra mange Spore- sække paa een Gang (se ogsaa S. 12, samt Fig. 5, S. 8 og Fig. 18, S. 14). Frugtlegemerne (Apotecierne) har i Almindelighed lyse Farver; de er bløde eller voksagtige og mere forgængelige end Kærnesvampenes ofte haarde Sporehuse; de kan være stilkløse eller stilkede, skive-, skaal- eller bægerformede. Knop- celler kan findes, dog ikke saa almindeligt som hos de foregaaende Grupper.