Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
De forskellige Bygvarieteter forholder sig overfor
Bladpletsygen omvendt af, hvad der gælder for Stribe-
sygen. Nikkende, 2radet Byg (og særlig Prentice)
bliver stærkest angrebet, mindre Opret, 2radet Byg
og mindst 6radet Byg. Dog kan sent saaet 6radet
Byg være meget befængt med Sygdommen paa lav,
frugtbar Jord.
De primære Angreb kan forebygges ved Afsvampning
med varmt Vand paa samme Maade som Stribesygen.
Derved kan de sekundære Infektioner holdes tilbage
i nogen Tid; men de kan ikke forebygges, hvis Marken
er udsat for Smitte fra Nabomarker, hvor Saasæden
ikke er afsvampet. Dog synes denne forsinkede Frem-
komst af de sekundære Angreb efter enkelte Forsøg
at kunne betinge en ringe Udbytteforøgelse.
18.
Skivesvampe. Discomycetes.
I Modsætning til Kærnesvampene er Frugtlegemerne
her aabne, d. v. s. Sporelejet danner paa Oversiden
af dem et fladt udbredt Lag; fra dette kan Sæk-
sporerne slynges direkte ud i Luften, fra mange Spore-
sække paa een Gang (se ogsaa S. 12, samt Fig. 5,
S. 8 og Fig. 18, S. 14). Frugtlegemerne (Apotecierne)
har i Almindelighed lyse Farver; de er bløde eller
voksagtige og mere forgængelige end Kærnesvampenes
ofte haarde Sporehuse; de kan være stilkløse eller
stilkede, skive-, skaal- eller bægerformede. Knop-
celler kan findes, dog ikke saa almindeligt som hos
de foregaaende Grupper.