Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

167 De fleste Skivesvampe er Raadsvampe; af Snylterne omtales her to Slægter: Sclerotinia (Knoldbægersvamp). Med Hvileknolde, hvor- fra der udvikles 1 til flere stilkede, urglas- eller trompet- formede, voksagtige, brunlige Frugtlegemer (Bægerfrugter). Pseudopeziza. Snyltesvampe, hvis Mycelium findes i levende Blade, paa hvis Overflade der fremkommer meget smaa, stilkløse, flade, skiveformede Frugtlegemer. Kløverens Bægersvamp. Sclerotinia trifoliorum. Denne Svamp er af største Betydning for Dyrk- ningen af Græsmarksbælgplanter og Lucerne, idet dens Angreb kan være meget udbredte og overordentlig ondartede, særlig for Rødkløver, Humle-Sneglebælg, Rundbælg og Lucerne. Smitteoverførelsen finder Sted i Efteraarsmaane- derne, da Bægerfrugterne spreder deres Sæksporer. I regnfuldt, taaget Vejr, naar Jord og Luft, Blade og Stængler er fugtige, spirer Sporerne med stor Lethed, Spirehyferne trænger ind i. Bladene og dræber disses Væv (se S. 38). Først fremkommer der enkelte smaa brune Pletter paa de grønne Blade; Myceliet vokser imidlertid meget hurtigt, saa at hele Bladet gaar til Grunde i Løbet af faa Dage; de ved Svampens Vækst og Giftudskillelse dræbte Blade bliver brune, slappe og af et ejendommeligt »kogt« Udseende; for en flygtig Betragtning kan det se ud, som om de var dræbte af Frost; derfor faar Kulden ofte Skylden for de af Bægersvamp fremkaldte Ødelæggelser, skønt Forholdet er det, at Svampens Angreb standses ved Frostens Komme. Fra Bladene vandrer Svampehyferne gennem Bladstilkene ned i Stængelen og derfra videre til Rodhalsen, hvilket ofte bevirker hele Plantens Død. Hvis der nu indtræffer længere Tids mildt og fugtigt