Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

170 (Gilbert). De holder sig uvirksomme Sommeren igennem og kan, hvis de ikke spirer i første Aar, holde sig spiredygtige i mindst 2 Aar, antagelig længere. I fugtige Efteraar spirer Hvileknoldene og danner Bægerfrugter i Tiden fra Slutningen af September til Vinterens Komme, dog vistnok især i Oktober; disse viser sig som runde, brunlige, urglasformede Skiver paa Jordoverfladen (Fig. 79); hver Hvileknold kan danne flere Bægerfrugter, og i hver af disse udvikles talrige Sporer; man har fundet ca. 400000 Sporer ud- viklede fra en enkelt Hvileknold (Gilbert). Bæger- frugterne fremkommer i rigelig Mængde ikke blot i 1. Aars, men ogsaa i ældre Græsmarker. Hos de i Græsmarken dyrkede andre Bælgplanter forløber Sygdommen i det væsentlige som ovenfor beskrevet. Hos Alsike kløver, Hvidkløver, Humle-Sneglebælg og Rundbælg udvikles Hvile- knoldene ikke blot paa Rodens Overflade, men ogsaa udvendigt paa eller inden i de overjordiske Stængel- dele; de sidste bliver af en ringe Størrelse, som et Kaalfrø eller lignende. Hvidkløveren dør ikke, selv om Hovedroden gaar til Grunde; men den bevarer ♦ Livet ved at danne Birødder fra de nedliggende Stængler. De dræbte Eksemplarer af Humle-Snegle- bælg og Rundbælg ligger fladt udbredte paa Jorden som hvidgraa, papirlignende Hinder. Hos Lucerne kan bemærkes Angreb som de ovenfor beskrevne allerede i Udlægsaaret; men Bæger- svampen er mest ødelæggende for denne Planteart i April—Maj i 1. Brugsaar; ogsaa i ældre Marker be- mærkes de stærkeste Angreb paa denne Aarstid. I øvrigt kan man i fugtigt Vejr finde enkelte døde Planter med Hvileknolde forneden til enhver Tid af Sommeren. Paa kraftigt voksende Lucerne plejer Angrebet at være af forbigaaende Natur, da Svampen ikke trænger langt ned i Roden; der dannes nye Skud