Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

172 der findes mange døde Planterester, i hvilke Svampen kan vokse som Raadsvamp. Lucerneangrebet i For- aaret er meget afhængigt af Markens Behandling i det forudgaaende Aar, idet hyppig gentagen og sildigt foretagen Afhugning svækker Modstandsevnen; særlig i Udlægsmarken kan en for sildig Afhugning have al- vorlige Følger. I øvrigt synes god Vandafledning og rigelig Ernæring med Fosforsyre- og Kaligødning at hæmme Sygdommen noget, medens den begunstiges af en alt for rigelig Tilførsel af Staldgødning og anden kvælstofholdig Gødning til Udlægget. Kløverens Bægersvamp er vanskelig at bekæmpe; men følgende Forholdsregler kan bidrage til at holde Angrebet nede: 1) Afhugning eller Afgræsning afUdlægs- kløveren i September—Oktober, hvis Bestanden er meget frodig. 2) Skaansom Afhugning af Lucernen, især i Udlægsaaret; den bør være i kraftig Vækst ved Vinterens Komme. Overharvning i Foraaret bør ikke ske saa sent, at de spæde Spirer beskadiges. 3) I Frøblandinger bør Mængden af Tidlig Rød- kløver formindskes til Fordel for Nordisk sildig Rødkløver og Kællingtand. 4) Der maa sørges for god Afvanding og for at Bælgplanterne ikke lider Mangel paa Kalk, Kali og Fosforsyre. Anm. Ved Udsæd af Hvileknolde fra Bælgplanter, som frembyder de ovenfor beskrevne Sygdomssymptomer, faar man ikke altid Bægerfrugter af Kløverens Bægersvamp, men en helt anden Svamp: Kløverens Huesvamp (Mitrula selerotiorum), hvis ydre Form, kan minde lidt om Meldrøjersvampens (Fig. 71 cl, S. 142). Denne Svamps Ud- vikling er endnu kun mangelfuldt bekendt. Den synes at være hyppigst paa Kællingtand.