Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

175 begunstiges af Fugtighed i Jord og Luft og er derfor værst paa daarlig afvandede Arealer og i fugtige Somre, samt i meget tætte Plantebestande; Infektionen fremmes yderligere ved Beskadigelser (Insektangreb o. lign.). Dernæst iagttages Storknoldet Bægersvamp i Op- bevaringsrum, især paa Gulerødder, men ogsaa paa andre Rodfrugter (Runkel- og Sukkerroer, Kaalroer o. fl.); derimod er den aldrig fundet paa Kartoffel- knolde. Angrebet paa de opbevarede Rodfrugter er af størst Betydning hen imod Slutningen af Vinteren, og Svampen kan da ses at brede sig fra Roe til Roe med sit hvide Mycelium, naar Luften er fugtig. Dette Angreb synes i de senere Aar at være sjældent her i Landet, medens den følgende Svamp er yderst al- mindelig i vore Rodfrugtbeholdninger. Ved Under- søgelsen af de angrebne Roer bør man ikke lade sig nøje med at betragte dem, som de ligger i Kuler eller Kældere; Knopcelledannelsen hos Drueskimmelen er da ofte kun lidet fremtrædende, og man kan da for- ledes til at bestemme Svampen som Storknoldet Bæger- svamp. Man bør derfor pille en Del Hvileknolde af de syge Roer og tage Prøver af de syge Væv ; efter Rensning anbringes de i fugtig Luft ved alm. Stue- temperatur; da vil Drueskimmelen altid, vise sig efter faa Dages Forløb, om den er til Stede, og Angrebets Natur kan saa bestemmes med Sikkerhed. I alle de af Forf. i de senere Aar paa denne Maade undersøgte Tilfælde har det drejet sig om Drueskimmel, ikke om Storknoldet Bægersvamp. Denne Svamp er ikke let at bekæmpe. Man maa sørge for god Afvanding, for at Bestanden ikke er for tæt og for at der ikke anvendes for megen kvælstofholdig Gødning; syge Planterester med Skle- rotier bør brændes. Samme Afgrøde bør ikke dyrkes paa samme Jord uden med mindst 4—5 Aars Mellem- rum. Kartofler angribes stærkt ved tidlig Lægning,