Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
mindst ved Lægning i Maj—Juni (Pethybridge). Om
Midler mod Angreb i Roebeholdninger se nedenfor
under Drueskimmel.
,1' >!
Drueskimmel. Botrytis cinerea.
H'%
Fig. 82. Drue-
skimmel (Botrytis
cinerea). Hvide
Knopcellemasser,
udviklede paa Kar-
toffelstængel. For-
mindsket. Efter
Pethybridge.
r,
"K
Paa allehaan.de døde Plantedele og
paa forskellige hensygnende Planter kan
man ofte se en vidt udbredt, graagrøn
eller askegraa, løs, støvende Skimmel-
pels (Fig. 82), der under Mikroskopet
viser sig at være sammensat af brune
forgrenede Frugthyfer, der paa deres
yderste Forgreninger bærer Knopceller,
ordnede som Druerne i en Drueklase
(Fig. 9, S. 10); denne Svamp kaldes
Drueskimme]. Dens Mycelium danner
sorte Hvileknolde, der fremkommer paa
Næringsbundens Overflade, ikke i indre
Hulrum; de kan optræde som lange,
smalle, flade, sorte Skorper (Fig. 83)
eller som knudrede sorte Knolde (Fig. 84),
der aldrig bliver saa store som hos
foregaaende Art; ved Renkultur er det
let at paavise Sammenhængen mellem
det hvide Mycelium, Hvileknoldene og
Drueskimmelen; Hvileknoldene frem-
bringer ved Udsæd enten Mycelium
eller Knopceller, aldrig Bægerfrugter.
Der er imidlertid ingen Tvivl om, at
denne Svamp hører til Knoldbæger-
svampslægten, da Hvileknoldenes Byg-
ning, Hyfernes Indvirkning paa Plante-
væv og flere andre Forhold er ganske
som hos de tidligere omtalt SclerotiTiia-
arter: antagelig vil man i Fremtiden ved særlige
Fremgangsmaader kunne paavise denne Svamps Bæger-
■