Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1914

Serie: Landboskrifter

Forlag: August Bangs Forlag

Sted: København

Sider: 270

UDK: 581.2

Med 111 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
 176 mindst ved Lægning i Maj—Juni (Pethybridge). Om Midler mod Angreb i Roebeholdninger se nedenfor under Drueskimmel. ,1' >! Drueskimmel. Botrytis cinerea. H'% Fig. 82. Drue- skimmel (Botrytis cinerea). Hvide Knopcellemasser, udviklede paa Kar- toffelstængel. For- mindsket. Efter Pethybridge. r, "K Paa allehaan.de døde Plantedele og paa forskellige hensygnende Planter kan man ofte se en vidt udbredt, graagrøn eller askegraa, løs, støvende Skimmel- pels (Fig. 82), der under Mikroskopet viser sig at være sammensat af brune forgrenede Frugthyfer, der paa deres yderste Forgreninger bærer Knopceller, ordnede som Druerne i en Drueklase (Fig. 9, S. 10); denne Svamp kaldes Drueskimme]. Dens Mycelium danner sorte Hvileknolde, der fremkommer paa Næringsbundens Overflade, ikke i indre Hulrum; de kan optræde som lange, smalle, flade, sorte Skorper (Fig. 83) eller som knudrede sorte Knolde (Fig. 84), der aldrig bliver saa store som hos foregaaende Art; ved Renkultur er det let at paavise Sammenhængen mellem det hvide Mycelium, Hvileknoldene og Drueskimmelen; Hvileknoldene frem- bringer ved Udsæd enten Mycelium eller Knopceller, aldrig Bægerfrugter. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at denne Svamp hører til Knoldbæger- svampslægten, da Hvileknoldenes Byg- ning, Hyfernes Indvirkning paa Plante- væv og flere andre Forhold er ganske som hos de tidligere omtalt SclerotiTiia- arter: antagelig vil man i Fremtiden ved særlige Fremgangsmaader kunne paavise denne Svamps Bæger- ■