Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

177 frugter. Man har tidligere meget almindelig opfattet Drueskimmelen som Knopcellestadiet af Skimmel- Bægersvamp (Sclerotinia FuckeUana), hvorfor der imidlertid ikke foreligger noget fyldestgørende Bevis. I fugtigt Vejr i Juli—September kan Drue- skimmelen være meget udbredt paa Stængler, Skud- spidser og Bælge af Lupiner, sildige Markærter, Kællingtand til Frøavl, Boghvede o. fl. ; herved kan An- sættelsen og Modningen af Frø hæmmes i betydelig Grad, ligesom hele Planter kan dø for tidligt. Frøene selv kan blive smittede og derved miste Spireevnen, f. Eks. Lupinfrø modnede i fugtigt Vejr og indhøstede i slet tørrede Bælge; de smittede Frø kan ogsaa spire, men Svampen kan dræbe Kim- planterne. Paa KartofTelstængler findes Svampen ofte ved Toppens Bortdøen (Fig. 82 og 83); men dette er uden Betydning i Sammen- ligning med det af Storknoldet Bægersvamp paa et tidligere Tids- punkt fremkaldte Angreb (se S. 173). Endelig kan Vinterærters mangelfulde Overvintring meget ofte skyldes Drueskimmel-Angreb og ikke Frostskade. Af særdeles stor Betydning er Drueskimmelens Optræden i Be- holdninger af Runkelroer, Kaalroer og andre Rodfrugter og Knold- vækster (Kartofler dog undtagne). Fig. 83. Dr ue’skimmel (Botrytis cinerea). Hvile- knolde paa Kartoffelstæn- gel. Naturlig Størrelse. Efter Pethybridge. Dette Angreb ind- ledes allerede i Optagningstiden og det breder ,sig langsomt i første Halvdel af Opbevaringsperioden; i Februar—Marts synes det især at tage Fart og ved 12