Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
de underjordiske Dele kan bevirke, at hele Planten
gaar til Grunde.
Foruden de Bakterier, som har de nævnte dræbende
og opløsende Virkninger, findes der andre, som tvært-
imod stimulerer Værtplanternes Vækst og fremkalder
Svulstdannelser; naar disse Svulster er udviklede, er
de dog meget udsat for at gaa i Forraadnelse.
Bakterioserne kan altsaa fremtræde under lige saa
forskelligartede Former, som de af Svampe fremkaldte
Sygdomme (Mykoser); de kan findes hos mange for-
skelligartede Planter, baade i Marken og hos de ind-
høstede Produkter. Deres Tal er derfor stort, og det
er ofte meget vanskeligt at afgrænse de forskellige
Tilfælde mod hverandre, til Dels paa Grund af vort
endnu mangelfulde Kendskab til dette Afsnit af Plante-
patologien, som først er blevet Genstand for om-
hyggeligt Studium i de sidste 10—20 Aar. I det
følgende omtales kun nogle faa af de bedre kendte
Hovedtyper af Bakterioser.
Plantesnylterne hører til følgende to Bakterieslægter:
Bacillus: Stavbakterier, som er forsynede med talrige
Svinghaar, udgaaende fra Cellens hele Overflade (Fig. 25, S. 18).
Pseudomonas: Stavbakterier med et enkelt eller nogle
faa Svinghaar, der er fæstnede paa Cellens ene Ende (Fig.
26, S. 18).
I dette Afsnit behandles desuden en Repræsentant for
de saakaldte Straalesvampe, Organismer som staar paa
Grænsen mellem Svampe og Bakterier; deres Legeme er
dannet af yderst fine, forgrenede Traade, i hvilke der ikke
kan paavises Tværvægge; de falder hen i lange Rækker af
smaa, bakterielignende Celler, der løsnes fra hverandre og
har samme Betydning som Sporer. Hertil hører Slægten
Straalesvamp (Actinomyces).