Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

195 træde paa Kartofler alene; men andre synes ogsaa at kunne overføres til Turnips, Kaalroer og Gulerødder (Pethybridge o. fl.), ligesom f. Eks. Hvidraads- bakterierne (S. 199) kan overføres til Kartofler. Knoldbakteriosen kan kun faa Overhaand, naar begunstigende Omstændigheder er tilstede; ellers kan en begyndende Infektion standse, idet det syge Væv afgrænses fra det sunde ved Saarkork. De vigtigste Smittebetingelser er følgende: 1) Saar, frembragt af Smelderlarver eller andre Insekter, eller ved Optagnings-, Hjemkørsels-, Sorte- rings- og Nedkulingsarbejdet. I samme Retning virker de døde Pletter, som skyldes Kartoffelskimmel (S. 68) eller Slimskimmel (S. 187), eller Tilstedeværelsen af ihjelfrosne Knolde. 2) Fugtighed og mangelfuld Luftadgang, baade i Jorden og i Opbevaringsrummene. Tørke hæmmer i høj Grad Bakteriosens Udvikling. 3) Varme, idet de paagældende Bakterier ved Temperaturer omkring 4—5° ikke er i Stand til at formere sig; først ved 8—10° iagttages en begyndende Bakterieudvikling (Pethybridge. Schuster); denne tiltager stærkt med stigende Temperaturer over 10°, saaledes at Kartofler ved 15° kan blive helt raadne i Løbet af faa Dage. Stiger Varmegraden til 35°, kan ellers uskadelige Bakterier fremkalde hurtigt for- løbende Ødelæggelser (Schuster); dette forklarer den Voldsomhed, hvormed Forraadnelsen kan brede sig i Kuler, der har »taget Varme«. Da de Bakterier, som fremkalder Knoldforraadnelse, er almindelig udbredte, kan Sygdommen kun bekæmpes ad indirekte Vej ved at man skaber de bedst mulige Betingelser for Knoldenes Udvikling og Opbevaring, nemlig: 1) Ved i Marken at sørge for, at Knoldene ud- vikles i løs, forholdsvis tør og vel gennemluftet Jord. 13*