Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

208 sandet Jord kan Vinden spille en stor Rolle som Smittebærer, naar kaalbrokbefængt Jord fyger i Storm- vejr. Paa vaade Arealer kan Angrebet maaske stamme fra vilde Planter, der vokser ved Tørvegrave, Vand- løb o. lign. Steder; man har paa dem fundet Svampen hist og her. Derimod synes Kaalbroksmitten ikke at kunne spredes med Frøet. Kaalbroksygdommen er ikke blot meget smitsom; men den er ogsaa meget ondartet. Den gør Skade, dels ved at dræbe de angrebne Planter paa et tidligt Udviklingstrin, dels ved at Afgrøden paa Grund af Pig. 99. Kaalbroksvamp (Plas- modiophora brassicae). Del af en Svulst med en stor Celle, indeholden- de Sporer (der udtømmes gennem et Hul i Cellens Væg); ved Siden af denne ses smaa, svampefrie Celler. Stærkt forstørret. Efter Woronin. de mange svulstbefængte Roer bliver mindre værdi- fuld til Opfodring og der- til mindre holdbar. Skaden kan variere fra enkelte, spredte og for Praksis be- tydningsløse , Angreb til total Misvækst. Er Syg- dommen først kommen til Stede, kan den brede sig med rivende Fart og næsten umuliggøre Dyrkningen af Turnips, Kaalroer og Kaal. hvis der intet foretages for at standse den. De meget ondartede Angreb findes kun, hvor Smittebetingelserne er gunstige. I den Henseende er Jordens Beskaffenhed af allerstørste Betydning. Slet af vandet, bindende Jord, som er af en ubekvem fysisk Tilstand og tilbøjelig til Skorpedannelse, og Jord, som har en nevtral eller sur Reaktion og derfor er kalk- trængende, fremmer i høj Grad Kaalbrokangrebene. Der- imod bliver Sygdommen ikke ondartet paa vel afvandet, bekvem og alkalisk reagerende, kalkrig Jord; det synes, som om Svampen ikke ret vil trives her, naar den indføres ved Kunst.