Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Af stor Betydning er de forskellige Arters og
Varieteters ulige Modtagelighed for Kaalbrok. Nogle
Arter, saasom Agerkaal, Gul Sennep o. fl., kan paa
Rødderne bære store Svulster, uden at Planten som
Helhed lider kendeligt derved; Svampen kan derfor
ikke bidrage til at holde det korsblomstrede Ukrud
nede. Men de dyrkede Arter angribes dog ikke altid
saa ondartet som ovenfor beskrevet; baade af Turnips
og af Kaalroer findes der Varieteter (se nedenfor), som
er meget modstandsdygtige, og som ikke lider ret
meget under saadanne Forhold, hvor andre giver
Misvækst. ,
Fig. 100. Kaalbroksvamp (Plasmodiophora brassicae). Sporer i
Spiring og de derved dannede Sværmsporer. Efter Woronin.
Kaalbroksvampen er i Danmark særlig udbredt
i Jylland, dog ikke i de sydøstlige Egne, endvidere i
Nordsjælland og i nogle Distrikter paa Fyn.
De vigtigste Foranstaltninger mod denne Svamp
er følgende:
1) Vel gennemført Afvanding; hvis denne ikke er
i Orden, kan det som oftest ikke lønne sig at anvende
noget andet Middel.
2) Tilførsel af Kalk i Kridt, Mærgel o. lign.; Virk-
ningen viser sig undertiden først 4—5 Aar efter Ud-
bringeisen af Kalken; der bør anvendes ret betydelige
Mængder, 100 hkg kulsur Kalk pr. ha eller mere, alt
efter Jordens Kalktrang.
14