Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1914

Serie: Landboskrifter

Forlag: August Bangs Forlag

Sted: København

Sider: 270

UDK: 581.2

Med 111 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
209 Af stor Betydning er de forskellige Arters og Varieteters ulige Modtagelighed for Kaalbrok. Nogle Arter, saasom Agerkaal, Gul Sennep o. fl., kan paa Rødderne bære store Svulster, uden at Planten som Helhed lider kendeligt derved; Svampen kan derfor ikke bidrage til at holde det korsblomstrede Ukrud nede. Men de dyrkede Arter angribes dog ikke altid saa ondartet som ovenfor beskrevet; baade af Turnips og af Kaalroer findes der Varieteter (se nedenfor), som er meget modstandsdygtige, og som ikke lider ret meget under saadanne Forhold, hvor andre giver Misvækst. , Fig. 100. Kaalbroksvamp (Plasmodiophora brassicae). Sporer i Spiring og de derved dannede Sværmsporer. Efter Woronin. Kaalbroksvampen er i Danmark særlig udbredt i Jylland, dog ikke i de sydøstlige Egne, endvidere i Nordsjælland og i nogle Distrikter paa Fyn. De vigtigste Foranstaltninger mod denne Svamp er følgende: 1) Vel gennemført Afvanding; hvis denne ikke er i Orden, kan det som oftest ikke lønne sig at anvende noget andet Middel. 2) Tilførsel af Kalk i Kridt, Mærgel o. lign.; Virk- ningen viser sig undertiden først 4—5 Aar efter Ud- bringeisen af Kalken; der bør anvendes ret betydelige Mængder, 100 hkg kulsur Kalk pr. ha eller mere, alt efter Jordens Kalktrang. 14