Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

212 en melet Karakter, idet den er dækket af et fint, brunligt Pulver (»Pulverskurv«); i Sygdommens sidste Stadier kan dette Pulver forsvinde. Saarene kan være temmelig store, 3—4 cm i Tværmaal eller mere; de kan danne Bælter, der gaar helt rundt om Knoldene. Samtidig med at Saarene tiltager i Omfang, gaar de ogsaa i Dybden; i særlig ondartede Tilfælde kan de naa 2 cm ind i Knoldene. Fig. 102. Ondartet Kartof- felskurv (Spongospora subter- ranea). Celle af angreben Kar- toffelknold med Sporer. Efter Osborne. Den ondartede Skurv synes særlig hyppig hos Kartofler med en uregelmæssig Vækst (se Fig. 101 B); Knuderne og Udvæksterne er i saadanne Tilfælde ikke fremkaldt af Sygdommen, da de kan findes hos skurvfrie Knolde. Ligesom Kaalbroksvampen lever den her omtalte Snyltesvamp i Cellernes Indre, dels som Amøber, dels som Plasmodier; den fortærer Cellernes Stivelsekorn og Proto- plasma og danner tilsidst sine Sporer inde i dem; Sporerne er ordnede i 1—flere kugleformede eller aflange, svampelignende Klumper (Fig. 102). De af Svampen dræbte Celler løsnes fra hverandre og danner tilligemed Sporemasserne det ovenfor omtalte Pulver paa Skurvpletternes Overflade. Ondartet Skurv skelnes fra Almindelig Skurv (Fig. 94, S. 202) derved, at de enkelte Skurvpletter bliver meget større, og at deres Overflade enten er melet eller helt glat; den er aldrig sprukken eller flosset og mangler de regel- mæssige Korklag (se S. 201). Ganske smaa Skurvpletter kan dog være meget vanskelige at kende med det blotte Øje; under Mikroskopet kan de altid bestemmes, da ingen anden Kartoffelsnylter har den i Fig. 102 afbildede Sporedannelse. Smitten indføres som oftest til en hidtil ikke smittet Ejendom med Læggekartofler fra angrebne Marker; i den