Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

213 Henseende kan Knolde, der tilsyneladende er sunde, men har været i Berøring med syge, spille en betydelig Rolle; ved Lægning af sunde Knolde fra en Afgrøde med Ond- artet Skurv fremkom der 15 pCt. syge Knolde paa en hidtil sund Mark (Pethybridge), Hvor Sygdommen en Gang har faaet Indpas, kan den holde sig vedlige ved Jordsmitte; Sporerne bevarer deres Spireevne i Jorden mindst i 3 Aar, antagelig endnu længere; hyppig Dyrkning af Kartofler paa samme Areal giver An- ledning til meget ondartede Angreb. Gødning, som stammer fra Besætninger, fodrede med ikke kogte Kartofler, kan være meget smittefarlig, ligeledes Affald fra Køkkener, Vadske- jord. fra Kartofieltørrerier og andre Fabrikker, hvor Kartofler benyttes, o. s. v. Kun paa slet afvandet, meget fugtig Jord antager Sygdommen sin ondartede Karakter; her er Knoldene nemlig ikke i Stand til at danne Saarkork, som kan standse Svampens Fremtrængen i deres Væv. I tørre Somre er Svampen mindre ondartet end i vaade. Paa tør Jord kan Knoldene nok smittes, men paa Grund af hurtig Saarkork- dannelse indskrænkes Angrebet til smaa, betydningsløse, overfladiske Skurvpletter. Ondartet Skurv begunstiges meget af alkalisk Reaktion, hvorfor Kalktilførsel er højst uheldig; i et Kalkforsøg iagt- toges 9 pCt. syge Knolde paa de ukalkede, 71 pCt. paa de kalkede Parceller (Pethybridge). De forskellige Kartoffelsorter synes lige modtagelige for denne Sygdom (Pethybridge). Under Forhold, som er gunstige for Sygdommen, kan 2/3 af Knoldafgrøden blive værdiløs; Toppen lider ikke der- ved. Saadanne Angreb synes især at være iagttagne i de vestlige, regnrigeste Dele af Europa (Irland, Storbrittanien, Vestnorge). løvrigt er den funden hist og her i Holland, Belgien, Tyskland, det vestlige Sverige og Nordamerika. Her i Landet er i 1889 iagttaget et enkelt, godartet Angreb. Sygdommen bekæmpes ved følgende Foranstaltninger: 1) Anvendelse af sunde Læggekartofler, som er avlede