Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

214 paa bevislig sunde Marker. Kartofler, som er avlede i Ud- landet, eller hvis Oprindelse ikke kendes, bør ikke bruges til Lægning. 2) Ophør med Kartoffeldyrkning paa daarlig afvandet, vaad Jord, paa stærkt kalket Jord og paa Kulepladser. 3) Et velordnet Sædskifte, med 6—-7 Aar mellem to paa hinanden følgende Kartoffelafgrøder. 4) Anvendelse af kogte eller tørrede Kartofler til Fodring. 5) Uskadeliggørelse af Kartoffelafiald fra Køkkener, Haver, Kartoffelkældere, Kartoffeltørrerier o. lign, ved Kogning eller Nedgravning med Klorkalk. Saadant Affald maa aldrig komme paa Mødding eller Kompostbunke. Paa Marken samles Kartoffeltoppen og efterladte syge Knolde til Bunke og brændes. Læggekartofler, hvis Oprindelse ikke kendes, kan des- inficeres ved Nedsænkning i 3 Timer i en 0,2 pCt. Formaldehyd- opløsning eller i 1/2—1 pCt. Blaastensopløsning; man kan ogsaa væde Kartoflerne og overpudre dem med Svovlpulver. Disse Desinfektionsmidler er dog ufuldkomne og bør derfor kun anvendes i Nødsfald. Kartoffelens Kmideskurv. Synchytrium endobioticum. Denne Sygdom — der ogsaa er kaldet Kræft, Sort- vortesyge, Blomkaalssyge m. m. — viser sig især paa de underjordiske Dele af Kartoffelplanten (Knolde, Udløbere og Stængler) som uregelmæssige, knu.deform.ede Udvækster, hvis Størrelse kan ligge mellem et Kaalfrøs og en Valnøds; i de værste Tilfælde kan Svulsterne være større end den sunde Del af Knolden, hvorpaa de findes. Lignende Knuder kan findes paa de nærmest Jorden værende overjordiske Stængler og Blade. Svulsterne er paa Overfladen fint vortede eller rynkede (Fig. 103 og 104); i Begyndelsen er de under Jorden hvide, over Jorden grønne; senere bliver de brune, sidst sorte. De gaar let i Forraadnelse og smuldrer hen til et sort Pulver, der blandes med Jorden; de først dannede Knuder