Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

220 Sygdommen kan være ondartet hos alle de al- mindelig dyrkede hvide eller gule Havresorter; mod- standsdygtige er Graa Havre samt Mesdagshavre og Mosehavre. Efter Krydsning af modstandsdygtige og modtagelige Varieteter foregaar der en Spaltning efter de forskellige Modtagelighedsgrader (Ehle). Lyspletsygen bekæmpes ved følgende Midler: 1) Tilførsel af Kalk eller Mærgel maa ophøre. 2) Der maa ikke gødes med Chili- eller Norge- salpeter, Kaligødning, Thomasfosfat, Staldgødning eller Ajle, men derimod med Svovlsur Ammoniak, Kainit og Superfosfat. Disse Gødninger kan dog ikke i alle Tilfælde modvirke eller forebygge Sygdommen. 3) Anvendelse af Mangansulfat, efter Sjollema og Hudig’s Anvisning; der bruges 50 kg pr. ha. Stoffet udstrøs (blandet med Sand for at sikre en jævn For- deling), naar Havren netop er kommen op, eller naar Roerne skal udtyndes. Man kan ogsaa vente, til Sygdommen viser sig, og da anvende Mangansulfatet udelukkende paa de syge Dele af Marken; man løber da den Risiko, at der ikke kommer Regn i rette Tid, saaledes at Stoffet ikke kommer ned i Jorden. Ved rettidig Udbringelse og passende Nedbør i Tiden der- efter kan Mangansulfatet — saavel efter hollandske som danske Forsøg — forebygge eller endog helbrede meget stærke Angreb af Lyspletsyge. Anm. Lyspletsyge er ikke smitsom. Tidligere har man antaget, at de visne Bladpletter fremkaldes af en Svamp, Rækkeskimmel (Scolecotrichum graminis); denne Svamp er dog ikke andet end en Form af en almindelig Raadsvamp (Cladosporium). Efter Sjollema og Hudig er Sygdommens Aarsag en ved Jordens alkaliske Reaktion fremkaldt skadelig Omsætning af Jordens Humusstoffer. Tilførslen af Kalk kan ikke alene være Aarsagen; thi da vilde de egentlige Kalk- eller Kridtjorder altid være hjemsøgt af Lyspletsyge, hvilket ikke er Tilfældet. Ejheller faar man altid denne Sygdom i Kalkforsøg ved Tilførsel selv af store Kalkmængder.