Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
Efter Hedlund skal der i den alkaliske Jord fremkomme
en Svækkelse af Rødderne, saaledes at de ikke kan optage
Kali, hvorfor Planternes Evne til Omsætning af Kulhydrater
svækkes; Sygdommen kan efter Hedlund hæves ved Be-
handling af Jorden med Svovlkulstof. løvrigt synes Bleg-
sot (Klorose) hos Lupin og Vinstok at optræde under lig-
nende Betingelser som Lyspletsyge, hvorfor man antagelig
har med beslægtede Fænomener at gøre; men den direkte
Sygdomsaarsag er heller ikke her paavist endnu.
Havrens Gulspidssyge.
Synes ligesom Lyspletsygen at være knyttet til
bestemte Jordarter, hvor den viser sig hver Gang
der dyrkes Havre paa det paagældende Areal; den er
bemærket flere Steder i Jylland, særlig paa Lavmose-
jord omkring Store Vildmose, endvidere paa Mosejord,
nyopdyrket Hede og sortsandet Jord i et Bælte tværs
over Halvøen fra Kolding til Ribe. Den synes kun
at forekomme paa surt reagerende Jord (J. Lind).
Paa de syge Partier af Marken iaar alle Blade
paa alle Havreplanter bleggule eller hvidlige Spidser;
den lyse Farve er ensartet udbredt over Bladet til
nogle Centimeter fra Bladspidsen, hvorefter Bladet
har sin normale grønne Farve. I det blege Parti
knækker Bladpladen hyppig over, saaledes at Blad-
spidsen hænger nedad.
Gulspidssygen kan minde noget om Skade for-
voldt ved Nattefrost eller Storm. At dette ikke er
Tilfældet, kan ses deraf, at Sygdommen viser sig paa
Jord fra syge Marker, selv om den er flyttet til
Steder, hvor de nævnte Sygdomsaarsager ikke gør sig
gældende (M. L. Mortensen).
Enkelte Forsøg og Iagttagelser tyder paa, at Gul-
spidssygen kan bekæmpes ved Anvendelse af Svovlsur
Ammoniak.