Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

234 Ajlen bliver kun smittefarlig ved dens Indhold af faste Dele, Bundfald og Slam. Urinen er, naar den for- lader Dyrene, smittefri; men under dens Passage gennem Stalden kan den iet skylle adskilligt Smitstof med sig, Brudstykker af kaalbrokbefængte Roer o. lign. Kompost kan være særdeles smittefarlig, naar den f. Eks. indeholder kaalbrokbefængte Kaalstokke fra Ha- ver, sygdomsbefængte Kartoffelskrællinger o. lign.; selv 3 Aar gammel Kompost kan indeholde levende Sporer af Kaalbroksvamp. Paa lignende Vis kan Affaldsgød- ning fra Byer (Dagrenovation) være Smittebærer for forskellige Kartoffelsygdomme. Vad ske jord fra Sukkerfabrikker og Kartoffeltørre- rier kan huse forskellige Snyltere fra Rødder og Knolde (Roeaal, Havreaal, Knudeskurv, Ondartet Skurv o. fl.); derimod er Kalkslammet fra Sukkerfabrikkerne ufarligt. c. Sædskiftet. Markens Inddeling og Benyttelse. For de Sygdommes Vedkommende, hvor Jordsmitten spiller nogen Rolle (Kaalbrok, Rodbrand, Rodfiltsvamp, forskellige Kartoffelsygdomme, Fodsyge og Sneskimmel, Slimskimmelarter, Kløver-, Roe- og Havre-aal m. fl.), er Sædskiftets Indretning af allerstørste Betydning; jo hyp- pigere disse Snylteres Værtplanter dyrkes paa samme Jord, des bedre holdes Smitten vedlige; men jo sjæld- nere man lader de paagældende Planter komme igen paa det smittede Areal, des større er Sandsynligheden for at udsulte Snylterne; man maa regne med, at der bør hengaa mindst 5—6 Aar, for at man kan paavise en kendelig Virkning. Lange Sædskifter (med 8—10 Aars Omdrift) er fra et plantepatologisk Synspunkt meget at foretrække for de korte Omdrifter. For at opnaa gode Resultater af Forandringer i Sædskiftet er det na- turligvis en Forudsætning, at Ukrud, der kan huse samme Snylter som de dyrkende Planter, holdes nede,