Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

235 og at Smittetilførsel med Staldgødning o. lign, er ude- lukket. I denne Forbindelse maa det nævnes, at Helbrak — vel behandlet med mange Pløjninger — kan betinge en radikal Udsultning overfor flere Snyltere; Fodsyge f. Eks. er kun lidet fremtrædende i Hvede efter Helbrak. Paa den anden Side kan Helbrakken fremme Angreb af Dyr, der, som Kornets Blomsterflue, lægger deres Æg i den nøgne Jord. Ved Omlægninger af Driftsplanen bør man nøje tage Hensyn til Plantesygdommene. Man maa undgaa, at samme Afgrøde kommer for hyppigt igen paa samme Jord i Overgangsaarene. Det samme kan ske ved For- andringer i Skifternes Areal, hvorved en Del af Marken kan komme til at gribe ind over den Jord, der i det fore- gaaende Aar var tilsaaet med samme Afgrøde; Striber med ondartede Angreb af Rodbrand, Kaalbrok o. lign, kan blive Følgen heraf. En lang Omdrift, konsekvent gennemført i en længere Aarrække kan yde en meget væsentlig Støtte i Kampen mod Sygdomme, medens for megen Eksperimenterer! med Sædskiftet kan faa ube- hagelige og varige Følger; Kløveraalens og Kaalbrok- svampens Ondartethed i mange Egne er uden Tvivl et Resultat af uheldige Forandringer i Sædskiftet. Hvis man paa. samme Ejendom har baade 1. og 2. Aars Avl af samme Planter (f. Eks. Vaarbyg og Vinter- byg, Foderrunkelroer og Frørunkelroer) bør 1. og 2. Aars Afgrøde altid anbringes saaledes, at Afstanden mel- lem dem bliver saa stor som muligt (af Hensyn til Byg- rust, Meldug, Bedens Bladskimmel, Bederust, Bladlus, Mosaiksyge). De Arealer, hvor der har været Roekuler, kan være meget befængt med Smitstof, f. Eks. af Kaalbroksvamp, hvilket maa erindres ved Valget af Udsæd til de paa- gældende Dele af Marken.