Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

236 d. Valg af Arter, Varieteter og Stammer. Meget ofte er det vanskeligt eller umuligt at for- hindre Smitte, fordi denne er saa udbredt i Jord eller Luft, at man ikke paa nogen i Praksis anvendelig Maade kan dræbe Svampe- eller Bakteriekimene. I saadanne Tilfælde er man henvist til at benytte de Arter, Varie- teter og Stammer, som erfaringsmæssig er modstands- dygtige mod Sygdomme (se Kartoffelskimmel, Gulrust, Rust paa Fodergræsser, Meldug, Kaalbrok, Bakteriose o. fl.). Saadanne Sorter, der angives at være modstands- dygtige, bør dog altid først prøves ved Forsøg paa mindre Arealer, da Modstandsevnen har vist sig at kunne variere fra Sted til Sted. Tiltrækning af nye, mod Sygdomme modstands- dygtige Varieteter er derfor af aller største Betydning, og ved Forædlingsarbejdet bør enhver ny Varietet prøves i den Henseende. Det fra forskellige Lande stammende Frø af f. Eks. Kløver, Lucerne og Fodergræsser giver Planter, der er meget ulige modtagelige for Bægersvamp, Bladskimmel og forskellige Rustsvampe; derfor er Hensyntagen til Frøets Avlssted af stor Betydning for Bekæmpelsen af saadanne Sydgomme (dansk Rajgræs bedre end irsk, nordevropæisk Kløver bedre end sydevropæisk o. s. v.). e. Udsædens Kvalitet. Frø og Sædekorn maa være tørt (Vandindhold ikke over 15pCt.); er det fugtigt, kan det let angribes af Fusarium, hvorved Spireevnen og Holdbarheden lider, samt Angreb af Rodbrand, Fodsyge, Sneskimmel m. m. begunstiges. Udsæden maa ikke indeholde smaa og indskrum- pede Korn, da disse antyder, at der kan være Fusarium- Smitte til Stede, og da Smaakornene selv giver svage, lidet modstandsdygtige Planter. Spireevnen og særlig Spirehastigheden maa være